f
09. sep. 2025 kl. 06:32
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/lukning: Flirtede med rekord - mindre plus trukket af...

De amerikanske aktier indledte mandag den nye uge med en mindre fremgang, og undervejs i handlen kiggede S&P 500 over sidste uges lukkerekord.

Og der kan blive tale om rekorder igen tirsdag, hvis indikationerne fra future. mar 2025kedet står til troende. Futures for de tre dominerende aktieindeks ligger med stigninger på godt 0,1 pct. ved 6.15-tiden tirsdag morgen.

Det var de teknologitunge sektorer, der mandag trak op - med fremgang til blandt andet chipaktierne i form af Broadcom og storebror Nvidia.

Stigningerne her kom i kølvandet af Broadcoms kvartalsregnskab torsdag og en ny aftale om udvikling af AI-chips med OpenAI.

Der var samtidig medvind fra fortsatte forventninger til en rentesænkning i USA onsdag i næste, da markedet til en vis grad nu også indregner en dobbelt rentesænkning på baggrund af en fortsat forværring af det amerikanske arbejdsmarked.

For halvanden måned siden var der kun 40 pct. sandsynlighed for en mere gængs nedsættelse på 0,25 pct. point i september.

Det brede S&P 500-indeks, der i 2025 allerede har sat 21. lukkerekorder, blev derfor løftet 0,2 pct. og sluttede blot 0,1 pct. fra sin seneste rekord fra torsdag i sidste uge.

Dow Jones gik også frem med 0,3 pct., ligesom Nasdaq steg 0,5 pct. til sin rekord nummer 21 i år på 21.798,70 indekspoint.

- Efter sidste uges svage jobtal vil det formentlig kræve en større opadgående overraskelse i denne uges inflationsdata at afspore en rentesænkning fra Federal Reserve næste uge, siger Chris Larkin, der er investeringsdirektør hos E*trade, til Bloomberg News.

Fredagens jobrapport viste en overraskende svag jobskabelse i USA med kun 22.000 nye job uden for landbruget mod ventet 75.000. Samtidig blev opgørelserne for juni og juli revideret ned med 21.000 job.

Ledigheden tikkede desuden op til 4,3 pct., og den er dermed steget med 0,9 pct.point siden april 2023.

Torsdag ventes en opgørelse at vise, at forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. på årsbasis i august mod 2,7 pct. i juli.

BROADCOM FORTSATTE OP

I S&P 500 var det it-aktierne, som klarede sig bedst med et plus på 0,7 pct. Her var det særligt undergruppen af chipaktier, der vandt frem med 1,2 pct.

Samtidig blev cyklisk forbrug løftet 0,5 pct., mens kommunikationsservice vendte fra fremgang til et minus 0,3 pct.

Det var chipkæmperne Nvidia og Broadcom, der var med til at trække frem i markedet mandag med plusser på henholdsvis 0,8 og 3,2 pct. Broadcom vandt også hele 9,4 pct. i fredags.

Ligeledes inden for it satte Apple sig dog 0,8 pct., mens Microsoft vandt 0,7 pct.

I cyklisk forbrug var der mandag også et løft til Amazon på 1,5 pct., mens Tesla efter nyheden fra Reuters om, at elbilproducenten i august havde den laveste markedsandel blandt nysolgte elbiler i USA siden 2017, tabte 1,3 pct.

I kommunikationsservice trak Alphabet ned med 0,3 pct., mens Meta Platforms endte stort set uændret.

I sundhed vendte Novo-konkurrenten Eli Lilly rundt fra et minus til et plus på 1,6 pct. trods nyheden fredag aften om, at sundhedsmyndighederne ikke lukker ned for en række fabrikkers produktion af kopier af GLP-1-midler.

KURSHOP FOR MINDRE NAVNE

Mandag svingede kurserne i hovedindekset mellem et minus på 4,8 og et plus på 3,8 pct., mens der imidlertid var mere gang i den uden for S&P 500.

Her steg eksempelvis softwareudvikleren Applovin og investeringsplatformen Robinhood med henholdsvis 11,6 og 15,8 pct. efter nyheden fredag aften om, at de to indtræder i det toneangivende indeks fra den 22. september.

Emcor, der er aktiv inden for konstruktion og gør de to følgeskab ind, satte sig dog 0,6 pct.

Echostar steg desuden 19,9 pct., da satellitvirksomheden vil sælge spectrumlicenser for 17 mia. dollar til Spacex. Aktien i Echostar vandt også henholdsvis 70,3 og 15,5 pct. over to dage i forrige uge i kølvandet af salg af licenser til AT&T for 23 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her