Tøjkæden Gap var helt i front for det amerikanske aktiemarked fredag, hvor investorerne nærmest kopierede udviklingen fra torsdag.
Dagen bød nemlig igen på små udsving på indeksniveau efter en lang og god periode i slutningen af oktober og de første uger af november - efterhånden som nyheder og nøgletal har bekræftet, at økonomien fortsat har det nogenlunde, mens inflationen fortsætter nedad mod målet.
Det har gjort investorerne mere komfortable med idéen om, at de pengepolitiske stramninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, efterhånden er passé for nu.
Fredag pegede pilen igen lidt nedad fra start - ganske som den gjorde det først på torsdagen, inden to ud af tre ledende indeks vendte til små plusser og sikrede den tredje grønne dag på stribe.
Fredag nåede alle tre indeks at vende, og S&P 500-indekset steg for fjerde dag i træk - med 0,1 pct. Nasdaq-indekset steg ligeledes 0,1 pct., og Dow Jones-indekset gik 0,01 pct. frem.
- Manglen på samordnet salgsinteresse holder frygten for at gå glip af yderligere stigninger i live, siger Patrick O´Hare, der er analytiker hos Briefing.com, ifølge nyhedsbureauet AFP.
GAP SENDT I VEJRET EFTER MODSTANDSDYGTIG TOPLINJE
Tøjforhandleren Gap bragede i vejret med 29,6 pct. til 17,71 dollar efter sit sene regnskab torsdag.
Det pegede på en bedre end frygtet udvikling i tredje kvartal, hvor Gap nøjedes med et fald i det sammenlignelige salg - salget i butikker, der har været åbne i mindst 12 måneder - på 2 pct., mens analytikerne havde regnet med et noget større fald på 8,7 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Omsætningen blev 3,8 mia. dollar mod konsensus om 3,6 mia. dollar, og på de nedre regnskabslinjer kunne Gap notere sig et justeret overskud per aktie på 0,59 dollar mod ventet 0,19 dollar.
- Gap leverede en solid præstation i det her tredje kvartal. Vi var meget tilfredse med at se os vinde markedsandele og forbedringer i både bruttomarginen og driftsmarginerne, siger Richard Dickson, der er administrerende direktør for selskabet, i regnskabet.
APPLIED MATERIALS RAMT AF KINA-SAG
I den helt modsatte grøft var Applied Materials, der også afleverede regnskab efter børsens lukketid torsdag.
Det var ligeledes klart bedre end ventet i markedet, men samtidig spredte historien om et muligt sanktionsbrud sig via nyhedsbureauet Reuters, og det overskyggede det pæne regnskab og var med til at sende aktien ned fredag.
Applied Materials er ifølge Reuters under efterforskning hos det amerikanske justitsministerium for brud på eksportrestriktionerne i relation til Kina.
Sagen skulle involvere handler med Kinas største chipproducent, Semiconductor Manufacturing International, som det amerikanske selskab muligvis uden de nødvendige tilladelser har solgt produkter til for hundredvis af millioner af dollar.
Aktien faldt fredag med 3,9 pct. til 148,79 dollar.
Regnskabet for fjerde kvartal 2022/23 var ellers stærkt.
Her omsatte Applied Materials for 6,72 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 6,54 mia. dollar.
Den justerede indtjening per aktie blev i kvartalet 2,12 dollar mod konsensus om 1,99 dollar blandt analytikerne, og også prognosen for salget i første kvartal var umiddelbart bedre end ventet.
CHARGEPOINT SENDES I DYNDET
Helt galt gik det fredag for Chargepoint, der står bag ladestationer til elbiler.
Selskabet blev straffet hårdt på børsen efter et direktørskifte og foreløbige regnskabstal, der ikke levede op til forventningerne.
Nyheden om direktørskiftet kom frem sent torsdag, hvor det blev meddelt, at Pasquale Romano, der har været direktør i selskabet siden 2011, og finansdirektør Rex Jackson begge er fortid i selskabet.
Oveni viste et foreløbigt regnskab, at omsætningen i kvartalet, der sluttede ved udgangen af oktober, kommer til at ligge mellem 108-113 mio. dollar, hvilket er et pænt stykke under analytikernes estimat på 155,6 mio. dollar ifølge Bloomberg News.
Aktien faldt med hele 35,6 pct. til 2,02 dollar.
Citigroup endte 1,4 pct. højere i 45,28 dollar, efter at Financial Times rapporterede, at storbanken mandag vil annoncere den første af formentlig flere fyringsrunder.
Fodboldklubben Manchester United steg 7,6 pct. til 19,84 dollar efter en historie om, at den britiske milliardær Jim Ratcliffe er tæt på at nå til enighed med den amerikanske ejerfamilie om at overtage en andel på 25 pct.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her