De amerikanske aktier sikrede sig fredag den niende handelsdag i træk med kursstigninger. Den længste plusrække siden 2004.
Mandag morgen ser markedet dog ud at ramme muren. De amerikanske indeksfutures falder i størrelsesordenen 0,6-0,7 pct.
Fredag fik investorerne imidlertid to gode nyheder, der overskyggede ellers skuffende regnskabsmeldinger fra både Apple og Amazon torsdag aften.
For det første meddelte det kinesiske handelsministerium, at man nu overvejer, om amerikanske tilnærmelse kan bane vejen for handelsforhandlinger, mens der for det andet kom en overraskende stærk jobrapport for april, hvilket dæmpede frygten for stagflation.
TILBAGE PÅ SPORET
Det brede S&P 500-indeks vandt derfor frem med 1,5 pct., og hovedindekset steg dermed med 10,2 pct. på de ni grønne handelsdage og med 6,0 pct. igennem ugen.
Dow Jones vandt fredag samtidig 1,4 pct., mens Nasdaq blev løftet mest med 1,5 pct.
- Der var virkelig ikke noget at kritisere ved jobdataene; de indikerer, at økonomien klarer sig fint. Der er stadig diskussioner om virkningerne af toldsatser, men indtil videre har disse data i det mindste ikke vist sig i mange af tallene, forklarer Paul Nolte, markedsstrateg hos Murphy & Sylvest, til Reuters.
Jobrapporten fra det amerikanske arbejdsministerium viste, at der i april blev skabt 177.000 nye jobs uden for landbruget i USA. Det var en mindre tilbagegang fra 185.000, men bedre end ventede 138.000 arbejdspladser.
Det er en opmuntrende måling i kølvandet af markant faldende tillidsindikatorer hos både de amerikanske forbrugere og virksomheder samt nyheden tidligere på ugen om en negativ BNP-vækst i første kvartal på 0,3 pct.
- Det faktum, at Kina er villig til at komme til forhandlingsbordet, er opmuntrende, men lige nu er det bare snak. Lad os se, hvad der sker herefter, konstaterer Paul Nolte også.
De næste skridt kunne være, hvad The Wall Street Journal fredag erfarede, nemlig at Kina er parat til dialog om at slå hårdere ned på produktion og salg af kemikalier, som anvendes til at fremstille fentanyl, der ender i USA.
Aktiemarkedet er nu også tilbage på niveauet fra før den amerikanske præsident Donald Trumps "Liberation Day", da han skræmte alverdens investorer med høje toldsatser på alverdens lande.
APPLE DYKKEDE
I S&P 500 steg alle sektorer fredag med kommunikationsservice i top med et plus på 2,3 pct. Cykliske sektorer som råvarer og materialer, industri samt finans fulgte efter med fremgang på 1,7-2,2 pct.
De to resterende teknologitunge vækstsektorer, it og cyklisk forbrug, løftedes desuden 1,2 pct. hver isør.
Det var Microsoft og Nvidia, som fredag trak mest op i markedet med fremgang på 2,3 og 2,6 pct., mens også Broadcom vandt 3,2 pct. Apple, ligeledes inden for it, faldt derimod 3,7 pct. og måtte dermed afgive tronen som verdens mest værdifulde til Microsoft.
Elektronikkæmpen bakkede til trods for et forhøjet udbytte og et nyt tilbagekøbsprogram af egne aktier på 100 mia. dollar, men regnskabet for andet kvartal vidnede også om et haltende salg på markedet i Kina, ligesom topchef Tim Cook advarede om, at omkostninger på grund af øget told vil løbe op i 900 mio. dollar i tredje kvartal.
Udviklingen betød også, at Microsoft gik på weekend som verdens mest værdifulde selskab, mens Apple blev henvist til andenpladsen.
I kommunikationsservice fortsatte Meta Platforms, ligesom Microsoft, med at nyde godt af en solidt kvartalsregnskab, og ejeren af Facebook og Instagram vandt derfor 4,3 pct. Alphabet steg desuden 1,7 pct.
VENDTE RUNDT
I cyklisk forbrug gik Tesla også op med 2,4 pct., mens Amazon på grund af de positive handelsnyheder rettede sig fra et større minus i torsdagens eftermarked til et beskedent fald på 0,1 pct. Netop handelskrigen tyngede, fordi detailkæmpen leverede en meget svag prognose for anden kvartals driftsindtjening, trods et bud på omsætningen på det ventede niveau, hvilket tyder på, at Amazon selv forventer at skulle absorbere en del af de øgede toldomkostninger.
Fredag var der også lidt comeback til to af torsdagens store taber. Eli Lilly, der torsdag efter en nedjustering og nyheden om, at Novo Nordisk vandt en vigtig aftale omkring det amerikanske marked for sundhedsforsikringer, faldt med 11,7 pct., det største minus for aktien på en dag siden 2008, vandt nemlig 3,7 pct. tilbage.
Chipproducenten Qualcomm, der torsdag mistede 8,9 pct. på grund af en skuffende prognose, der pegede på udsigt til svag efterspørgsel på smartphones, der jo vil blive en del dyrere på grund toldkrigen, tog ligeledes et hop tilbage på 3,4 pct.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her