09. dec. 2024 kl. 06:32
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/lukning: Lululemon og HP Enterprise i vejret på ny re...

En højere end ventet arbejdsløshed i USA i november sendte fredag det brede amerikanske aktiemarked i vejret, fordi det har løftet sandsynligheden for en rentenedsættelse mere fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ved rentemødet om små to uger.

Mandag morgen er der kun lagt op til marginale ændringer i indeksværdierne, når markedet åbner i New York senere på dagen. Futures for alle tre indeks falder med under 0,1 pct.

Blandt enkeltaktierne var der stigninger til blandt andet HP Enterprise og Lululemon Athletica, der afleverede pæne regnskaber efter børslukketid torsdag.

Det brede S&P 500-indeks endte med en stigning på 0,3 pct., og Nasdaq-indekset blev løftet med 0,8 pct. Begge indeks sluttede dermed igen i rekord. Dow Jones-indekset vendte dog efter en positiv start til et fald på 0,3 pct. - trukket ned af primært sundhedsaktierne.

- Jobrapporten for november var uden de helt store overraskelser, men den understøtter vores forventning om en rentenedsættelse fra Federal Reserve senere i december. Jobvæksten og lønstigningerne var ganske vist lidt stærkere end forventet, men det blev neutraliseret af stigende arbejdsløshed. Og den kunne faktisk være steget noget mere, og det vil bekymre Federal Reserve. Generelt viser jobvæksten aftagende tendens, og det peger i retning af en lidt svagere vækst i økonomien, skriver Kim Fæster, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en kommentar.

Den officielle arbejdsmarkedsrapport for november viste en jobskabelse uden for landbruget på 227.000 mod konsensus om 220.000 blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Og mens det - og en lidt højere lønstigningstakt end ventet - taler for et fint arbejdsmarked, steg arbejdsløsheden omvendt til 4,2 pct., hvilket var en overraskelse for økonomerne, der havde sigtet efter en uændret ledighedsprocent på 4,1.

Handlen med rentefutures viste fredag en sandsynlighed på XX pct. for en rentenedsættelse ved rentemødet den 18. december, viser data fra Bloomberg News. Det er en stigning fra omtrent 70 pct. torsdag.

REGNSKABER GIVER BELØNNINGER PÅ BØrsenn

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her