De amerikanske aktier indledte mandag den nye uge med moderate plusser efter sidste uges solide kursstigninger.
Tirsdag morgen indikeres kursfald på op til 0,2 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.
Fredag, da aktierne i USA ganske vist faldt med 0,1 pct., var det vækstsektorerne, som var under let pres, fordi en stærk amerikansk forbrugertillid sendte renterne opad.
Mandag satte renterne sig imidlertid en smule, blandt andet på bagkant af undervældende væksttal for andet kvartal fra Kina, og derfor var der rum for, at teknologi kunne bevæge sig opad.
Efter fredagens mange regnskabstal fra storbankerne, som udløste mindre kursfald, var der mandag også comeback til finanssektoren.
Det brede S&P 500-indeks steg på den baggrund med 0,4 pct. I sidste uge vandt aktierne i USA med 2,4 pct.
Dow Jones blev mandag også løftet 0,2 pct., mens Nasdaq gik mest op med 0,9 pct.
- De amerikanske inflationsdata, som blev lagt frem i sidste uge, har styrket håbet om, at vi er nået et vendepunkt i inflationscyklussen og styrket forventningerne til en disinflationær blød landing, lyder det i en kommentar fra Joe Little, chefstrateg hos HSBC Asset Management, ifølge Bloomberg News.
- Obligationerne er steget igen efter forrige uges meget høgeagtige retorik fra Federal Reserves chefer, og aktierne har ramt deres højeste i 12 måneder. Et stort spørgsmål i investeringsverden er: Kan denne Guldlok-situation med ikke-for-varmt og ikke-for-koldt vare ved?
Mandag var der ikke de store aktienavne i regnskabskalenderen, men allerede tirsdag er det igen flere af storbankernes tur, ligesom ugen byder på tal fra de store luftfartsselskaber, fra store industrinavne og fra Netflix.
LICENSAFTALE MED SONY
I S&P 500 var det mandag it-aktierne, som klarede sig bedst med et plus på 1,3 pct., mens finans også steg 1,0 pct. Industri vandt desuden 0,4 pct., mens cyklisk forbrug blev løftet 0,3 pct.
I minuskolonnen var dagligvarer og sundhed med fald på 0,3-0,4 pct. Der var også fald til kommunikationsservice på 0,7 pct.
Det var Apple-aktien, som mandag trak mest op i markedet med et plus på 1,7 pct., mens Microsoft, ligeledes inden for it, vandt 0,1 pct. Softwareselskabet indgik i weekenden en aftale med Sony om en licens til computerspillet Call of Duty, hvilket vurderes at øge Microsofts mulighed for at få myndighedernes godkendelse af overtagelsen af spiludvikleren Acitivision Blizzard.
Chipkæmpen Nvidia vandt også 2,2 pct.
Bankerne var mandag med i toppen med plusser til JPMorgan Chase på 2,4 pct. og til Wells fargo på 2,7 pct.
PRISKRIG PÅ ELTRUCKS
Inden for cyklisk forbrug vandt Tesla frem med 3,2 pct. Her var nyheden, at elbilproducenten endelig efter flere års forsinkelse er gået i gang med produktionen af sin "cybertruck".
På samme front valgte Ford at sænke sine priser på sin elektriske pick-up, F-150. Aktien i bilkæmpen faldt mandag 5,9 pct. på den baggrund, mens General Motors´ mistede 3,1 pct.
Ligeledes i cyklisk forbrug er der mandag et minus til detailkæmpen Amazon på 0,8 pct., mens der i kommunikationsservice var fremgang til Netflix på 1,8 pct. Konkurrenten Disney bakkede derimod 3,4 pct.
Der var plus til Meta Platforms på 0,6 pct. Aktien har haft lidt medvind, efter lanceringen af den nye Twitter-konkurrent, Threads, som på under en uge fik mere end 100 mio. brugere. Data viser dog, at engagementet på Threads siden hen er faldet kraftigt.
Nu privat-ejede Twitter ligner heller ikke den store succeshistorie, da det sociale medie har meldt om et annoncefald på 50 pct. Så kampen står måske om et knap så attraktivt marked for mikroblog-tjenester.
I kommunikationsservice led AT&T fortsat og faldt med 6,7 pct. Aktien i telekæmpen er ramt af frygt for, at en stor regning for forurening fra blyklædte telefonkabler er på vej.
Det er The Wall Street Journal, som i sidste uge afdækkede, at USA mange steder er ramt af farlig forurening på den konto, og ifølge JPMorgan er AT&T mest eksponeret med ejerskab af omkring 40 pct. af kabeldækningen til amerikanske husstande.
Verizon og Lumen faldt af samme grund 7,5 pct. og 8,1 pct.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her