De amerikanske aktier blev tirsdag først trykket ganske kraftigt tilbage på grund af fornyede handelsbekymringer, inden centralbankchef Jerome Powell kom på banen med flere lempelige kommentarer.
Det fik investorerne tilbage i markedet, som derfor faktisk gik i plus. Til allersidst sluttede handlen dog med et beskedent fald, efter at USA havde truet Hamas med afvæbning.
Tirsdagens opdatering fra handelskrigen var, at Kina har indført sanktioner mod de amerikanske datterselskaber i det sydkoreanske rederi Hanwha Ocean, ligesom den kinesiske regering har valgt at spejle amerikanske afgifter på skibe, der anløber havne i Kina.
Bekymringerne for told- og handelskrig blev dog sendt i baggrunden igen, da Federal Reserves Jerome Powell i en tale indikerede, at centralbankens kvantitative stramninger, i form af obligationssalg, kan blive afsluttet inden for få måneder.
Samtidig pegede centralbankchefen på en fortsat forværring af arbejdsmarkedet i USA, og det øgede investorernes håb om flere rentenedsættelser, hvilket gav luft til aktierne.
Det brede S&P 500-indeks endte med et minus på 0,2 pct., men indekset var også i starten af tirsdagen faldet med hele 1,5 pct., mens det på et tidspunkt senere også var oppe med 0,4 pct.
Nasdaq tabte samtidig 0,8 pct. tirsdag, mens Dow Jones derimod vandt 0,4 pct.
- Det er Jerome Powells skyld, at markedet har rettet sig. Han talte ganske vist ikke om rentesænkninger, men om et svagt jobmarked og om behovet for at sikre likviditet, hvorfor de kvantitative stramninger nok ikke skal fortsætte længe endnu, siger investeringsstrateg fra Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.
- Det skaber så øget håb om rentelempelser, og det giver lidt ro til investorerne, fortsætter han.
Onsdag morgen indikerer handlen med futures stigninger på 0,1-0,2 pct. til de tre toneangivende amerikanske indeks.
PRES PÅ CHIPS
I S&P 500 steg dagligvarer tirsdag mest med 1,7 pct., ligesom cykliske sektorer som industri og finans også vandt 1,1-1,2 pct. I den anden ende var der pres på særligt it-aktierne, som mistede 1,6 pct., ligesom cyklisk forbrug tabte 0,3 pct.
Mere end nogen anden tyngede Nvidia markedet med et kursfald på 4,4 pct., og lillebror Broadcom tabte 2,5 pct. Intel dykkede 4,2 pct.
- Chipaktierne er steget rigtig meget, så måske begynder de at blive lidt udfordrede, konstaterer Danske Banks Lars Skovgaard Andersen.
Konkurrenten AMD vandt derimod frem med 0,8 pct. efter nyheden om, at chipproducenten næste år vil levere 50.000 af sin mest avancerede chip, MI450, til Oracle.
Inden for it var der samtidig et minus til Microsoft på 0,1 pct., mens Apple kravlede marginalt i grønt, og Oracle tabte 2,9 pct.
I cyklisk forbrug var der sideløbende et minus til Tesla på 1,5 pct., ligesom Amazon smed 1,7 pct., og i kommunikationsservice faldt Meta Platforms 1,0 pct., mens Alphabet dog vandt 0,5 pct.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her