Aktiemarkedet i USA holdt lukket mandag, da amerikanerne fejrede Labor Day, men tirsdag, når handlerne igen tænder op for computere og skærme, er der udsigt til beskedne kursfald at dømme efter handelen med indeksfutures.
De indikerer marginale minusser i S&P 500, Dow Jones og Nasdaq 100 på omkring 0,1 pct.
I fredags tabte det brede marked, målt på S&P 500-indekset, fredag 0,6 pct., mens Dow Jones bakkede 0,2 pct., og Nasdaq mistede mest med 1,2 pct.
Tilbagegangen for S&P 500 fredag skete dog også fra rekordniveau, da hovedindekset torsdag satte årets 20. rekord.
Markedet er nu i plus med omtrent 10 pct. siden nytår. Aktierne er desuden steget med knap 32 pct. siden bunden i starten af april, da præsident Trump på sin "Liberation Day" skræmte investorerne med markante toldforhøjelser, som kort efter dog blev suspenderet og for mange landes vedkommende forhandlet lavere.
Samtidig er markedet i USA nu højere prissat end nogensinde før målt i forhold til omsætningen i selskaberne i S&P 500, skriver The Wall Street Journal. Indekset handles nemlig 3,23 gange højere end de samlede årlige indtægter for selskaberne
I den ligevægtede version af hovedindekset, hvor alle selskaber indregnes med samme størrelse, er prissætningen i forhold til salget dog kun 1,73 gange højere mod et historisk gennemsnit på 1,48 gange.
Aktierne er således nu dyrere end lige før dotcom-boblen brast og inden den store nedtur i 1929 inden den store depression i 1930´erne.
De højere prissætninger i USA har været drevet af AI-temaet, som især har sendt de helt store teknologinavne opad, og de ti største selskaber, hvoraf ni har en markedsværdi hver især på mere end 1000 mia. dollar, udgør nu næsten 40 pct. af den samlede værdi af S&P 500.
- Jeg er ikke så bekymret for det i sig selv, siger Steve Sosnick, som er chefstrateg hos Interactive Brokers, til The Wall Street Journal.
- Det store spørgsmål er, hvad der kan ske, hvis situationen ændrer sig.
RENTESÆNKNING PÅ VEJ
Kursfaldet fredag skyldtes opgørelsen over udviklingen af kerneinflationen, PCE Core, for juli, som på årsbasis steg til 2,9 pct. fra 2,8 pct. måneden før og dermed bevægede sig længere væk fra den amerikanske centralbanks mål om 2,0 pct. om året.
Selv om den tiltagende inflation var ventet, øgede det usikkerheden om Federal Reserves rentebeslutning om godt to uger, hvor markedet imidlertid med knap 90 pct. sandsynlighed nu stadig indregner en rentenedsættelse på 0,25 pct.point til 4,00-4,25 pct.
I løbet af denne uge får investorerne også vigtig nyt fra den anden side af økonomien med opgørelsen over ledige stillinger i USA i juli og med udviklingen for august i jobskabelsen, der ses fortsat lav, og ledigheden, som ventes at tikke opad.
Netop arbejdsmarkedet er Federal Reserves andet store fokusområde og svage nøgletal herfra har den senere tid betydet, at investorerne har øget væddemålene på rentesænkninger i 2025. Forrige uge styrkede centralbankformand Jerome Powell de forventninger ved i en tale at fremhæve, at jobmarkedet er blevet forværret.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her