De amerikanske aktier fortsatte tirsdag med stigningerne, da der nu er grønt lys for en pause i renteforhøjelserne fra Federal Reserves side onsdag.
De amerikanske forbrugerprisers vækst var nemlig aftagende i maj, og det letter presset på centralbanken for at gøre endnu mere i kampen mod inflationen.
Tirsdagens fremgang kom i kølvandet af stigninger de foregående tre handelsdage, og efter at markedet i USA torsdag officielt lukkede i et bullmarked.
Det brede S&P 500-indeks steg med 0,7 pct., mens Dow Jones vandt frem med 0,4 pct., og Nasdaq blev løftet 0,8 pct.
- En afkølet inflationsrapport giver energi til dette bullmarked, da Federal Reserve ikke bør have et problem med at skippe en renteforhøjelse onsdag, kommenterer Edward Moya, senioranalytiker hos finanshuset Oanda.
Alligevel er stemningen dog en anelse mere afdæmpet onsdag morgen, hvor futures for de tre indeks ligger svagt i rødt. Dow Jones-futuren falder 0,2 pct, mens både Nasdaq- og S&P 500-futuren falder marginalt - hvilket vil sige med mindre end 0,1 pct.
LAVESTE I TO ÅR
Den amerikanske centralbank indledte tirsdag sit todages rentemøde, og handelen med rentefutures indikerede tirsdag en sandsynlighed på godt 10 pct. for en forhøjelse af renten igen onsdag mod godt 25 pct. mandag.
Den udvikling skyldtes nøgletal, som viste, at forbrugerprisernes vækst i maj aftog til 4,0 pct. på årsbasis, det laveste leje i to år, mod 4,9 pct. i april. På samme tid dæmpedes kerneforbrugerpriserne til 5,2 pct. fra en stigning på 5,5 pct. måneden før.
- Markedsforventningerne er alt for fastlagte på en pause på dette tidspunkt, så Federal Reserve vil ikke ønske at overraske investorerne, advarer Jim Smigiel, investeringschef hos SEI, ifølge Bloomberg News.
Han peger samtidig på, at en kerneinflation - som fortsat er over 5 pct. - betyder, at den næste rentebevægelse igen er opad til juli, ligesom yderligere et løft senere ikke er umuligt.
Federal Reserve har hævet sin rente på de seneste ti rentemøder i træk fra omtrent nul i marts 2022 til senest 5,00-5,25 pct.
RYGTER FRA KINA
I S&P 500 var det kun den defensive forsyningssektor, der var i minus med 0,1 pct., mens alle andre brancher var klædt i grønt.
Bedst gik det for råvarer og materialer med et plus på 2,3 pct. Industri blev desuden løftet 1,2 pct.
De cykliske sektorer var især gavnet af rygter om, at Kinas regering vil lancere en række stimuli for at sparke gang i landets økonomiske vækst, og tirsdag sænkede landets centralbank også sin syv-dages genkøbsrente, hvilket øgede spekulationer om nedsættelse af de langsigtede renter.
Der var dog også fremgang til vækstsektorerne med plus til cyklisk forbrug på 1,0 pct., til it på 0,7 pct. og til kommunikationsservice på 0,3 pct.
Chipkæmpen Nvidia trak tirsdag mest af alle op i hovedindekset med et plus på 3,9 pct., mens Advanced Micro Devices, AMD, med et minus på 3,6 pct. faldt mest i S&P 500, da investorerne ikke var helt så imponerede over de nye AI-produkter, chipproducenten præsenterede tirsdag.
Tesla steg tirsdag derimod 3,6 pct., hvilket var den 13. handelsdag i rap med plus til elbilaktien, og inden for it vandt Microsoft frem med 0,7 pct., mens Apple derimod satte sig 0,3 pct. efter endnu en rekordnotering mandag.
I kommunikationsservice fortsatte Netflix sin fremgang med et plus på 2,8 pct., og aktien var igen i sit højeste i mere end et år. Streamingkæmpen blev atter belønnet for sine tiltag for at modvirke, at kunderne deler deres adgang til indholdet med andre, hvilket i USA i sidste uge gav koncernen det største antal nye kunder i næsten fem år.
LØFTET AF CLOUD-SALG
Biogen faldt derimod 2,6 pct. mod bunden af hovedindekset efter nyheden om, at tre bestyrelsesmedlemmer træder tilbage. I forvejen er formand Brian Abrahams ikke på genvalg. Samlet set, vurderer analytikerne ifølge Bloomberg News, signalerer det et kommende strategiskifte og skaber usikkerhed omkring aktien.
På regnskabsfronten vandt Oracle frem med 0,2 pct. efter sine tal for fjerde kvartal, da omsætningen drevet af cloud-salget steg med 17 pct. og overgik forventningerne.
Uden for S&P 500 var der igen fremgang til meme-aktien Gamestop, som steg 10,9 pct., efter at Ryan Cohen, "ledende" bestyrelsesformand, har købt flere aktier i selskabet.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her