For anden handelsdag i træk endte Wall Street i grønt onsdag, hvor de amerikanske aktier - anført af blandt andet detailkæden Target - sikrede sig endnu en samlet positiv dag.
Stimen af handelsdage med stigninger ser dog ud til at få et skud for boven torsdag. Futures indikerer kursfald på 0,2-0,3 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.
Onsdag var den 11. plusdag ud af de seneste 13 mulige for det brede S&P 500-indeks, hvilket også betyder, at det amerikanske marked samlet set er på vej mod en stærk november.
Det gode humør er ikke blevet dårligere af de inflationstal fra det amerikanske, der tirsdag viste lavere prisstigninger end ventet i oktober.
Onsdag blev de fulgt op af et tal, der for oktober viste det første fald i detailsalget i syv måneder samt et andet, der pegede på det største dyk i producentpriserne i tre et halvt år i på baggrund af billigere benzin.
Som samlet cocktail peger det frem mod, at økonomien er ved at afkøle, samtidig med at inflationen fortsat bakker, hvilket ultimativt kan betyde, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ikke behøver flere pengepolitiske stramninger i denne omgang.
I stedet kan man måske også begynde at ane den første rentenedsættelse i horisonten.
- Sidevind til inflationen i løbet af de næste par måneder vil give turbulens på markederne på kort sigt, men vores opfattelse er, at inflationen til foråret eller sommeren vil være faldet nok til, at centralbanken overvejer den første rentenedsættelse, siger Solita Marcelli, der er investeringsdirektør hos UBS Global Wealth Management, til Bloomberg News.
S&P 500-indekset endte med et plus på 0,2 pct., Nasdaq-indekset steg 0,1 pct., og Dow Jones-indekset gik 0,5 pct. frem.
TARGET LEVEREDE VAREN OG BLEV BELØNNET
Et stærkere tredje kvartal end ventet og god styring af priserne i forbindelse med lagernedbringelse fik onsdag investorerne til at vende tomlen op for detailkæmpen Target, hvis aktie blev sendt i vejret med 17,9 pct. til 130,59 dollar.
Det er dermed også den største stigning i årevis for aktien.
Target står nemlig godt i mod, selv om økonomien efterhånden synes at være kommet i modvind - illustreret ved et nøgletal onsdag, der viste det første fald i detailsalget i USA i syv måneder i oktober.
- Forbrugerne har været ramt af flere forskellige modvinde i flere måneder nu, men vi ser stor modstanddygtighed, siger Brian Cornell, der er administrerende direktør hos Target, i regnskabet.
Target nåede i sit tredje kvartal en justeret indtjening per aktie på 2,10 dollar mod ventet 1,47 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Der var samtidig tale om en solid fremgang fra samme kvartal året forinden, hvor indtjeningen lød på 1,54 dollar per aktie.
Fremgangen kom samtidig med, at Target har formået at nedbringe sine lagre, som ved udgangen af kvartalet var 14 pct. lavere end et år tidligere.
I fjerde kvartal venter Target en justeret indtjening per aktie på 1,90-2,60 dollar mod analytikernes forventning på 2,23 dollar per aktie.
GOODYEAR BELØNNET FOR SPAREPLANER
Dækproducenten Goodyear Tire & Rubber er godt i gang med at kæmme forretningen for at finde milliardstore besparelser, og sideløbende har selskabet i en separat meddelelse offentliggjort, at topchef Richard J. Kramer fratræder sin stilling i 2024 efter 14 år på posten.
Spareplaner falder ofte i investorernes smag, da det øger sandsynligheden for højere indtjening, og det var også tilfældet onsdag, hvor Goodyear-aktien løftedes med 1,8 pct. til 13,90 dollar.
Også underholdningskoncernen Disney var med fremme onsdag, hvor en historie om, at det aktivistiske investeringsselskab Valueact er ved at opbygge en betydelig position i selskabet, trak op, rapporterede Bloomberg News.
Aktien steg med 3,2 pct. til 93,98 dollar.
Også hos rejseplatformen Expedia spøger Valueact ifølge nyhedsbureauet.
Her har investeringsselskabet ifølge et internt brev også opbygget en aktieposition af ukendt størrelse, og Expedia steg på den baggrund med 6,6 pct. til 130,68 dollar i onsdagens handel.
Mindre grønt så det ud for det tyske måltidskasseselskab Hellofresh, hvis amerikanske sidenotering faldt med 6,9 pct. til 20,49 dollar efter en nedjustering af forventningerne som følge af udfordringer på netop det amerikanske marked.
Med onsdagens valutakurser svarer det til 18,89 euro. Den tyske hovednotering sluttede ellers onsdag 1,3 pct. højere i 20,51 euro.
Blandt de store navne fik chipkæmpen Nvidia brudt sin rekordlange sejrsstime på ti handelsdage i træk, da aktien onsdag faldt med 1,6 pct. til 488,86 dollar.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her