Trods plusser til flere cykliske sektorer lagde de amerikanske mandag fra land for ugen med en beskeden tilbagegang, da teknologiaktierne trak i rødt.
Efter tre ud af fire handelsdage med fald endte sidste uge også med et samlet tab på 1,4 pct., hvilket dog var det første minus i fem uger.
Tirsdag morgen er der lidt mere optimisme i markedet. Futures for de tre store amerikanske aktieindeks indikerer stigninger på 0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
Investorerne havde mandag lige som i sidste uge fokus på mere høgeagtig meldinger fra den amerikanske centralbanks chefer, mens også frygten for en økonomisk opbremsning og en mulig recession og dens effekt på indtjeningerne vejede ind.
Det brede S&P 500-indeks faldt på den baggrund 0,4 pct., mens Dow Jones satte sig marginalt, og Nasdaq tabte 1,2 pct.
- Modvinden opvejer betydeligt medvinden, og vi mener, at risikoen for en større korrektion, sjældent har været højere, kommenterer Morgan Stanleys chefstrateg, Mike Wilson, mandag, ifølge Bloomberg News.
Han ser fortsat aktierne i USA falde med 10 pct. fra det nuværende niveau, da investeringsbanken venter en indtjening i selskaberne i S&P 500, som er 16 pct. under konsensus, og da Wilson ser faldende likviditet i markedet.
HØJERE RENTER
Forrige onsdag fastholdt den amerikanske centralbank sin toneangivende rente efter ti forhøjelser i træk til 5,00-5,25 pct. Men Federal Reserve overraskede samtidig ved at indikere to renteløft mere til 5,625 pct. inden nytår.
Ganske vist sagde Raphael Bostic, direktør for centralbankens afdeling i Atlanta flere gange i sidste uge, at han ser mulighed for, at det nuværende renteniveau kan være tilstrækkeligt til at bringe inflationen tilbage til 2,0 pct., men Bostic er uden stemmeret i renteudvalget i år.
Og nok så vigtigt lod Jerome Powell, centralbankens formand, både onsdag og torsdag forstå, at der er lagt op til to løft mere i år, da det på det seneste møde var holdingen blandt flertallet chefgruppens medlemmer.
Samtidig peger rerentepilen også fortsat op i Europa, mens verdens tredje store økonomiske motor, Kina, oplever en for landet svag vækstudvikling efter coronagenåbningen i december, og både regeringen og centralbanken i Kina er derfor gået i gang med flere stimulitiltag.
OPTUR FORBI
I S&P 500 steg energiaktierne mandag med 1,7 pct., mens råvarer og materialer vandt 1,0 pct., og industri blev løftet 0,8 pct.
Mens de cykliske aktier således gik frem, haltede det omvendt mere for vækstsektorerne med fald til kommunikationsservice på 1,9 pct., mens cyklisk forbrug og it endte 1,0-1,3 pct. i minus.
Blandt de store aktienavne var der i kommunikationsservice minusser til Meta Platforms og Alphabet på 3,6 og 3,2 pct., mens Microsoft inden for it satte sig 1,9 pct., og Apple bakkede 0,8 pct. I samme sektor var der også minus til chipkæmpen Nvidia på 3,7 pct.
Amazon tabte også 1,6 pct., mens Tesla smed hele 6,1 pct., da investeringsbanken Goldman Sachs mener, at kursfremgangen i elbilproducenten nu er slut for denne gang og derfor har sænket anbefalingen til "neutral". Aktien i Tesla er da også fordoblet i 2023.
PFIZER DYKKEDE
Mandag var der også pres på sundhedsaktierne med et minus på 0,6 pct. Her trak medicinalkæmpen Johnson & Johnson ned med et minus på 1,1 pct., mens Merck og Eli Lilly begge smed 1,3 pct.
Værst gik det imidlertid for Pfizer, som tabte 3,7 pct., efter nyheden om, at selskabet på baggrund af skuffende forsøgsdata dropper planerne om udviklingen af et nyt middel til behandling af fedme.
I samme sektor var der tillige fokus på sygekassen Unitedhealth, som har budt 4,6 mia. dollar for Amedisys, der driver en række plejecentre. Aktien i Unitedhealth, der således ser ud til at have vundet budkampen over Option Care, steg 0,4 pct.
På opkøbsfronten besluttede IBM sig desuden for at købe softwareudvikleren Apptio 4,6 mia dollar. IBM´s aktie steg på den baggrund 1,5 pct.
Uden for hovedindekset var der mandag også fokus på elbilproducenten Lucid, som vandt 1,5 pct. på nyheden om et teknologisk samarbejde med Aston Martin, som vil betale 232 mio. dollar i aktier og kontanter for adgang til batteriteknologi. Begge selskaber har Saudi-Arabiens statsfond i ejerkredsen.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk
Efter tre ud af fire handelsdage med fald endte sidste uge også med et samlet tab på 1,4 pct., hvilket dog var det første minus i fem uger.
Tirsdag morgen er der lidt mere optimisme i markedet. Futures for de tre store amerikanske aktieindeks indikerer stigninger på 0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
Investorerne havde mandag lige som i sidste uge fokus på mere høgeagtig meldinger fra den amerikanske centralbanks chefer, mens også frygten for en økonomisk opbremsning og en mulig recession og dens effekt på indtjeningerne vejede ind.
Det brede S&P 500-indeks faldt på den baggrund 0,4 pct., mens Dow Jones satte sig marginalt, og Nasdaq tabte 1,2 pct.
- Modvinden opvejer betydeligt medvinden, og vi mener, at risikoen for en større korrektion, sjældent har været højere, kommenterer Morgan Stanleys chefstrateg, Mike Wilson, mandag, ifølge Bloomberg News.
Han ser fortsat aktierne i USA falde med 10 pct. fra det nuværende niveau, da investeringsbanken venter en indtjening i selskaberne i S&P 500, som er 16 pct. under konsensus, og da Wilson ser faldende likviditet i markedet.
HØJERE RENTER
Forrige onsdag fastholdt den amerikanske centralbank sin toneangivende rente efter ti forhøjelser i træk til 5,00-5,25 pct. Men Federal Reserve overraskede samtidig ved at indikere to renteløft mere til 5,625 pct. inden nytår.
Ganske vist sagde Raphael Bostic, direktør for centralbankens afdeling i Atlanta flere gange i sidste uge, at han ser mulighed for, at det nuværende renteniveau kan være tilstrækkeligt til at bringe inflationen tilbage til 2,0 pct., men Bostic er uden stemmeret i renteudvalget i år.
Og nok så vigtigt lod Jerome Powell, centralbankens formand, både onsdag og torsdag forstå, at der er lagt op til to løft mere i år, da det på det seneste møde var holdingen blandt flertallet chefgruppens medlemmer.
Samtidig peger rerentepilen også fortsat op i Europa, mens verdens tredje store økonomiske motor, Kina, oplever en for landet svag vækstudvikling efter coronagenåbningen i december, og både regeringen og centralbanken i Kina er derfor gået i gang med flere stimulitiltag.
OPTUR FORBI
I S&P 500 steg energiaktierne mandag med 1,7 pct., mens råvarer og materialer vandt 1,0 pct., og industri blev løftet 0,8 pct.
Mens de cykliske aktier således gik frem, haltede det omvendt mere for vækstsektorerne med fald til kommunikationsservice på 1,9 pct., mens cyklisk forbrug og it endte 1,0-1,3 pct. i minus.
Blandt de store aktienavne var der i kommunikationsservice minusser til Meta Platforms og Alphabet på 3,6 og 3,2 pct., mens Microsoft inden for it satte sig 1,9 pct., og Apple bakkede 0,8 pct. I samme sektor var der også minus til chipkæmpen Nvidia på 3,7 pct.
Amazon tabte også 1,6 pct., mens Tesla smed hele 6,1 pct., da investeringsbanken Goldman Sachs mener, at kursfremgangen i elbilproducenten nu er slut for denne gang og derfor har sænket anbefalingen til "neutral". Aktien i Tesla er da også fordoblet i 2023.
PFIZER DYKKEDE
Mandag var der også pres på sundhedsaktierne med et minus på 0,6 pct. Her trak medicinalkæmpen Johnson & Johnson ned med et minus på 1,1 pct., mens Merck og Eli Lilly begge smed 1,3 pct.
Værst gik det imidlertid for Pfizer, som tabte 3,7 pct., efter nyheden om, at selskabet på baggrund af skuffende forsøgsdata dropper planerne om udviklingen af et nyt middel til behandling af fedme.
I samme sektor var der tillige fokus på sygekassen Unitedhealth, som har budt 4,6 mia. dollar for Amedisys, der driver en række plejecentre. Aktien i Unitedhealth, der således ser ud til at have vundet budkampen over Option Care, steg 0,4 pct.
På opkøbsfronten besluttede IBM sig desuden for at købe softwareudvikleren Apptio 4,6 mia dollar. IBM´s aktie steg på den baggrund 1,5 pct.
Uden for hovedindekset var der mandag også fokus på elbilproducenten Lucid, som vandt 1,5 pct. på nyheden om et teknologisk samarbejde med Aston Martin, som vil betale 232 mio. dollar i aktier og kontanter for adgang til batteriteknologi. Begge selskaber har Saudi-Arabiens statsfond i ejerkredsen.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk
Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her