De amerikanske aktier indledte mandag den nye uge med moderat fremgang oven på offentliggørelsen af en artikel i The Wall Street Journal, som pegede på, at den amerikanske centralbank igen vil holde pause i renteforhøjelserne på sit møde i næste uge.
Der var imidlertid også en del hjælp fra Tesla, som trak markedet op, da investeringsbanken Morgan Stanley i en analyse fremhævede værdien af Teslas supercomputer med navnet "Dojo".
Det brede S&P 500-indeks vandt derfor frem med 0,7 pct., Dow Jones steg 0,3 pct., og Nasdaq blev løftet mest med 1,1 pct.
Tirsdag morgen er den positive stemning fordampet - ikke mindst efter et skuffende regnskab fra Oracle efter børstid mandag.
Futures indikerer kursfald på 0,1-0,2 pct. i de toneangivende indeks, når markedet i New York åbner senere på dagen.
I sidste uge faldt aktierne i USA samlet med 1,3 pct.
- En ny uge er her, og det ser ud til, at de finansielle markeder var klar til en større nulstilling. De amerikanske aktier stiger, efter at weekendlæsningen har bekræftet Wall Streets tro på, at Federal Reserve vil holde pause med renteforhøjelserne i september, skriver Edward Moya, der senioranalytiker i finanshuset Oanda, i en kommentar.
Efter en længere periode, hvor Federal Reserves chefer har talt for, at det ville være bedre at stramme for meget end for lidt, så ser det nu ud til, at der er et flertal i gruppen af direktører for, at det er bedre at holde renten højere i længere tid end ligefrem af løfte den mere, skrev The Wall Street Journals seniorreporter Nick Timiraos, der ofte betegnes som centralbankens uofficielle talerør, i weekenden.
TESLA I FULD FART
I S&P 500 klarede cyklisk forbrug sig bedst med et plus på 2,8 pct. Mens Amazon her vandt frem med 3,5 pct., var sektoren i særdeleshed trukket af Tesla, der steg med hele 10,1 pct. til 273,58 dollar, fordi Morgan Stanley i en analyse vurderede, at selskabets supercomputer "Dojo" kan tilføre 500 mia. dollar til aktiens værdi.
Investeringsbanken løftede derfor også elbilaktiens anbefaling til "overvægt" og hævede sit kursmål til 400 dollar fra 250 dollar.
Samtidig steg sektoren for kommunikationsservice også mandag med 1,2 pct., mens it-aktierne vendte et indledende minus til et plus på 0,5 pct.
Mandag gik det til gengæld udover energiaktierne med et fald på 1,3 pct., da olieprisen tog en pause fra de seneste to ugers stigninger.
Inden for it steg Microsoft med 1,1 pct., og Apple blev løftet 0,7 pct. Til gengæld var der lidt pres på Nvidia, som smed 0,9 pct.
Der var også minus til andre chipnavne som Advanced Micro Devies, der mistede 0,7 pct., mens Qualcomm til gengæld gik op med 3,9 pct. på nyheden om, at Apple har forlænget en indkøbsaftale med koncernen.
Inden for kommunikationsservice var der plus til Meta Platforms på 3,3 pct., og Alphabet steg 0,4 pct. Disney indgik her også efter længere tids uenighed en ny samarbejdsaftale med kabel-tv-udbyderen Charter Communications, og derfor steg aktien med 1,2 pct. Charter vandt 3,2 pct.
TANDEM-REKORDER
Inden for sundhed var der også fremgang til Eli Lilly på 1,6 pct. til rekorden 595,56 dollar. Eli Lilly og Novo Nordisk tandemcykler for tiden i fuld fart fra rekord til rekord på baggrund af investorernes store forventninger til fremtidens indtægter inden for fedmebehandling.
Med i toppen af hovedindekset var også CVS Health med et plus på 4,4 pct., da finanshuset Wolfe regner med, at sygekassen igen vil opnå en firestjernet vurdering hos myndighederne, hvilket kan øge kundetilgangen og dermed indtægterne.
I den anden ende faldt RTX Corp., som blandt andet producerer flymotorer, med 7,9 pct. på nyheden om, at datterselskabet Pratt & Whitney skal undersøge og muligvis reparere op mod 3000 motorer leveret til Airbus.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her