Aktieopturen og rekorderne blev bremset på Wall Street torsdag, da USA´s præsident, Donald Trump, sendte breve rundt til en stribe store medicinalselskaber med krav om at sænke priserne på det amerikanske marked.
Og den negative stemning ser ud til fortsat at slå igennem, når markedet åbner i New York senere fredag. Futures indikerer fald på 0,1-0,2 pct. i de tre store aktieindeks fra åbningen.
Der var ellers fest og glade dage inden Trump slukkede for musikken. Markedet blev trukket af særligt Microsoft og Meta Platforms, der begge leverede overbevisende regnskaber sent onsdag og derfor trak pænt op i markedet.
De to holdt da også fast i stigningerne, men samlet gik markedet fra pæne plusser og rekordkurs for både S&P 500-indekset og Nasdaq-indekset til fald over hele linje.
S&P 500-indekset endte 0,4 pct. lavere, Nasdaq endte med et fald på 0,03 pct., og Dow Jones-indekset gik 0,7 pct. tilbage.
- Mens vi tror, at aktierne skal stige over de kommende 12 måneder, bør investorerne være opmærksomme på potentielle markedsudsving i de kommende uger, siger Mark Häfele, der er investeringschef hos UBS Global Wealth Management, til Bloomberg News.
MEDICINALAKTIER RAMT HÅRDT AF TRUMPS TRUSLER
Blandt de hårdest ramte i markedet var flere af de store medicinalselskaber, der alle modtog breve fra Donald Trump, som præsidenten også delte på sit eget sociale medie, Truth Social.
Danske Novo Nordisk modtog også brevet fra Donald Trump, og det sendte selskabets amerikanske ADR-notering ud i et fald på 6,0 pct. til 47,05 dollar.
Rivalen Eli Lilly faldt med 2,7 pct. til 739,77 dollar, og Pfizer gik 2,2 pct. tilbage til 23,29 dollar.
Merck faldt med 4,4 pct. til 78,13 dollar, og Bristol-Myers Squibb, som ellers før åbningen torsdag afleverede et bedre end ventet regnskab for andet kvartal, faldt med 5,7 pct. til 43,34 dollar.
Også apotekerkæden CVS Health, som inden åbningen klart overgik forventningerne i markedet med sit regnskab, endte efter nyheden med et fald på 0,3 pct. til 62,12 dollar.
MICROSOFT FLIRTEDE MED 4000 MIA. DOLLAR-GRÆNSE EFTER STÆRKT REGNSKAB
Softwarekæmpen Microsoft passerede fra starten af torsdagens handel en markedsværdi på over 4000 mia. dollar med et plus på over 6 pct., efter at regnskabet for fjerde kvartal og hele regnskabsåret 2024/25 sent onsdag overgik markedets forventninger.
Opturen blev dog begrænset lidt ud på handelsdagen.
Regnskabet viste, at indtægterne fra Azure alene i hele regnskabsåret for første gang passerede 75 mia. dollar.
Microsofts salg steg 18 pct. til 76,44 mia. dollar mod ventet 73,89 mia. dollar, mens driftsresultatet (EBITDA) for hele koncernen landede på 45,53 mia. dollar, mens der her var ventet 39,65 mia. dollar, viser estimater fra Bloomberg News.
Det justerede nettoresultat blev på 27,23 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 25,26 mia. dollar.
Aktien endte med et plus på 4,0 pct. til 533,57 dollar - svarende til en markedsværdi på 3966 mia. dollar.
Hos Meta Platforms var aktien ligeledes i hopla med et plus på 11,3 pct. til 773,43 dollar, efter at selskabets prognose for tredje kvartal i onsdagens sene regnskab trumfede forventningerne på Wall Street.
Ejeren af Facebook regner nemlig med at omsætte for 47,5 til 50,5 mia. dollar i sit tredje kvartal, og det er selv i den lave ende af spændet over konsensus på Wall Street på 46,2 mia. dollar.
Blandt øvrige regnskabsaktuelle selskaber var internetudbyderen og underholdningskoncernen Comcast, der kom bedre end ventet ud af andet kvartal.
Her bidrog en mindre end frygtet kundeflugt til både omsætning og indtjening over forventning. Det løftede aktien 2,3 pct. til 33,24 dollar.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her