De amerikanske aktier indledte den nye uge med solide plusser, da frygten for en eskalering af krigen mellem Hamas og Israel blev nedtonet en smule, fordi de israelske landoperationer i weekenden ikke var så omfattende som frygtet.
Fremgangen var ganske bred, men især trukket af de store teknologiaktier, som varmede sig på flere gode regnskaber fra sidste uge.
Tirsdag morgen er der igen lidt malurt i bægret. Futures indikerer kursfald på 0,2-0,5 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.
Mandagens stigninger kom, på trods af at renterne igen steg mandag, mens olieprisen dog bakkede på baggrund af den lidt mere dæmpede frygt for optrapning i Mellemøsten.
Spørgsmålet er dog, om mandagens kursfremgange var en lettelsens rally efter utrolige syv dage med kursfald ud af de otte foregående handelsdage, hvilket også i tekniske termer havde sendt markedet ned i et "oversolgt" territorium.
Det brede S&P 500-indeks steg med 1,2 pct., mens Dow Jones vandt mest frem med 1,6 pct., og Nasdaq blev løftet 1,2 pct.
- Israel sendte styrker ind i Gaza i weekenden, men operationen var ikke så stor som frygtet, og det hjælper med at reducere den geopolitiske angst en smule, siger Tom Essaye fra nyhedsbrevet The Sevens Report til Bloomberg News.
Der er samtidig lagt op til en meget travl uge med rentemøde i Federal Reserve, men markedet regner ikke med en renteforhøjelse i denne omgang, da handelen med rentefutures rent faktisk indikerer en sandsynlighed på nul pct. for det udfald.
Desuden kommer der en række vigtige regnskaber, herunder fra den største af dem alle, nemlig Apple.
TESLA RAMT AF CHIP-REGNSKAB
I S&P 500 var det mandag kommunikationsservice, som klarede sig bedst med et plus på 2,1 pct., da Meta Platforms og Alphabet trak frem med henholdsvis 2,0 og 1,9 pct., mens mobilkæmperne Verizon og AT&T steg med 3,5 og 3,0 pct.
Der var også fremgang til dagligvarer på 1,6 pct., mens finansaktierne løftedes 1,7 pct. Desuden steg de to resterende vækstsektorer, cyklisk forbrug og it, med 1,2-1,3 pct.
Ingen sektorer endte i minus mandag.
Uden for kommunikationsservice var det it-kæmpen Microsoft, som trak mest op med et plus på 2,3 pct., mens Amazon inden for cyklisk forbrug vandt 3,9 pct. Begge to havde stadig vinden i ryggen fra sidste uges kvartalsregnskaber, der for begges vedkommende var bedre end ventet.
Apple steg desuden 1,2 pct., mens Tesla derimod var under pres med et fald på 4,8 pct. Her blæste en hård sidevind ind fra et regnskab fra chipproducenten ON Semiconductor, som spåede en tilbagegang i salget i fjerde kvartal sammenlignet med tredje. Det blev chipproducenten selv straffet for med et minus på 21,8 pct., hvilket sendte aktien til bunds i S&P 500.
ON´s forventning var imidlertid også skidt nyt for elbilproducenterne, fordi chipkoncernens produkter benyttes til at kontrol og håndteringen af strømstyrken, hvilket er essentielt for batteridrevne biler.
I toppen S&P 500 lå omvendt Western Digital, som producerer hardware inden for hukommelse og lagring af data. Aktien steg 7,3 pct., da selskabet ventes at blive delt i to, efter at et overtagelsesbud fra Koxia er stødt på grund.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her