De amerikanske aktier steg fredag, efter at der faldt lidt mere ro over feltet, da præsident Trump torsdag pointerede, at den ekstra told på Kina på 100 pct., han selv annoncerede sidste fredag, ikke er "holdbar".
Mandag morgen er der igen sving i markedet. Futures lagde ud med små stigninger, inden de dykkede under nulpunktet for blot at vende tilbage til plus i en øjensynlig mere stabil stemning.
Der peges på stigninger på 0,2-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
Fredag svingede markedet mellem minus og plus, hvilket da også ofte ses på såkaldte opex-dage, "option expiry" , hvor mange optioner udløber. Og netop denne fredag var det optioner for 3400 mia. dollar, der skulle fornyes eller lukkes ned.
På nyhedsfronten tyngedes Eli Lilly på samme konto som Novo Nordisk, efter at præsident Trump torsdag aften nævnte det danske selskabs midler til behandling af diabetes og fedme i sammenhæng med kraftigt lavere priser.
De senere måneders helt store højdespringer, Oracle, led også, efter koncernens firedages AI-konference i Las Vegas, hvor de fremlagte finansielle mål for 2030 måske ikke helt matcher årets kursfremgang på 80 pct.
Solide regnskaber fra flere regionale banker syntes derimod at have dæmpet frygten for dårlige lån, efter udsalg torsdag, da både Zion og Western Alliance meldte om udfordringer med enkelte kunder.
Det brede S&P 500-indeks vandt på den baggrund 0,5 pct. fredag og sikrede sig derved et ugeplus på 1,7 pct. Både Nasdaq og Dow Jones steg ligeledes 0,5 pct. fredag.
- Ud over den vedvarende usikkerhed om handelskrigen mellem USA og Kina, træg global vækst og strakte værdiansættelser er kreditrisikoen i amerikanske regionale banker føjet til listen over voksende bekymringer, siger Fawad Razaqzada, markedsanalytiker fra City Index, til Bloomberg News.
- Men alt, der skulle til, er et opslag på sociale medier fra Trump for at udløse en positiv vending i risikolysten.
ORACLE DYKKER
I S&P 500 klarede dagligvareaktierne sig bedst med et plus på 1,2 pct., mens finans også steg 0,8 pct. efter et fald torsdag på 2,8 pct. på grund af nervøsiteten omkring de regionale banker.
It-aktierne startede i minus med 1,1 pct., men kravlede op til et plus på 0,4 pct., ligesom cyklisk forbrug vandt 0,6 pct. og kommunikationsservice 0,8 pct.
Inden for it løftede Nvidia med 0,8 pct., mens chipkonkurrenten Broadcom dog smed 1,4 pct., og AMD mistede 0,6 pct.
Microsoft vendte fra et minus til et plus på 0,4 pct., mens Apple vandt 2,0 pct. frem.
Oracle stak særligt ud fredag med et fald på hele 6,9 pct. trods flere løftede kursmål, men blandt andet en melding om kontraktmæssigt sikrede kommende indtægter på mere end 500 mia. dollar mod 455 mia. dollar i september undervældede nogle investorer.
Fredag vandt Tesla omvendt 2,5 pct. og Alphabet 0,7 pct., mens Meta Platforms desuden gik 0,6 pct. frem, og Amazon faldt tilsvarende.
TO DÅRLIGE NYHEDER
Eli Lilly mistede også 2,0 pct. Novo-konkurrenten led ud over Trumps bemærkninger om lavere medicinpriser også under, at sundhedsmyndighederne i USA har valgt ikke at give en hastebehandling til en mulig kommende fedmepille, Orforglipron, som dog fortsat ventes godkendt og klar på markedet i andet halvår næste år.
I finans stabiliserede tingene sig lidt fredag, om end JPMorgan Chase, USA´s største bank, stadig bakkede 0,3 pct., mens eksempelvis Bank of America vandt 1,7 pct.
En oppræcisering fra American Express sendte samtidig kreditkortkæmpen i vejret med 7,3 pct., mens konkurrenterne Mastercard og Visa blev trukket med op med 1,9-2,0 pct.
Regnskaber fra mindre banker sendte også navne som Truist og Capital One op i toppen af S&P 500 med fremgang på henholdsvis 3,7 og 4,0 pct., og uden for hovedindekset var der lidt comeback til Zion på 5,8 pct. efter torsdagens minus på 13,1 pct. og til Western Alliance på 3,1 pct. efter et dyk dagen før på 10,7 pct.
KBW´s regionale bankindeks løftedes samtidig 1,7 pct. sammenlignet med et fald torsdag på 6,3 pct.
Helt i top i det amerikanske hovedindeks gjorde Kenvue imidlertid et større comeback med en stigning på 8,4 pct. Aktien sluttede ellers rekordlavt torsdag efter et minus på 13,2 pct. på nyheden om, at 3000 personer i Storbritannien har sagsøgt koncernen og dets tidligere moderselskab Johnson & Johnson på grund af kræftfremkaldende asbest i babypudder.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her