USA/lukning: Vækstfrygt overskyggede rentehåb til sidst -...

En svagere end ventet jobrapport for august befæstede fredag forventningen om, at den amerikanske centralbank om knap to ugers tid igen vil sænke sin rente.

Og til en start udløste det glæde i aktiemarkedet, som derfor steg fra åbningen.

Men tallene fra arbejdsmarkedet var måske for ringe, og det vendte sidenhen stemningen, så aktierne fredag faldt fra torsdagens rekordlukning.

Det var især cykliske sektorer som energi, industri og banker, der led, mens der også blandt teknologiaktierne var flere klædt i rødt.

Det brede S&P 500-indeks faldt på den baggrund 0,3 pct., selv om hovedindekset indledningsvist var i plus med 0,5 pct., men også på et tidspunkt var nede med 0,9 pct.

Dow Jones mistede samtidig 0,5 pct., mens Nasdaq satte sig marginalt.

Mandag morgen er stemningen atter forbedret, og handlen med futures peger på en positiv åbning på 0,1-0,3 pct. for de tre ledende amerikanske indeks.

NORMALISERINGSNEDSÆTTELSER

På forhånd havde Michael Santoli, der er markedskommentator på tv-stationen CNBC, ganske præcist beskrevet investorernes håb.

- Markedet ønsker en rentenedsættelse snart, men det ønsker ikke at have brug for en. Investorer ønsker, at rentenedsættelser sker i en stabil økonomi som "en forsikring" eller som "normaliseringsnedsættelser," ikke som en redningsindsats for svigtende vækst.

Og fredagens jobrapport, med en stigning i arbejdsløsheden til 4,3 pct. og en skuffende vækst på bare 22.000 nye job i august sammenlignet med ellers lave forventninger om 75.000 arbejdspladser, pegede i retning af, at væksten nu muligvis bremser for meget op i USA.

- Aktierne har holdt sig godt oppe i en tid med højere renter og modstandsdygtig økonomi, men modstandsdygtigheden kan hurtigt fordufte, hvis arbejdsmarkedet reelt krakelerer, siger Bret Kenwell, der er investeringsanalytiker hos Etoro, til Bloomberg News.

Med den meget svage jobrapport på bare 22.000 nærmer USA sig også negativ jobvækst, hvor virksomhederne fyrer flere end de ansætter, og allerede tidligere på ugen stod det klart, at økonomien i USA nu har flere arbejdsløse end ledige stillinger.

Det er første gang siden april 2021.

Markedsrenterne reagerede da også med klare fald på 7-8 basispoint, og handlen med rentefutures indregnede pludselig fredag ikke bare en sandsynlig for en rentesænkning på 0,25 pct.point til 4,00-4,25 pct. om et par uger, men endda med næsten 15 pct. sandsynlighed en dobbelt nedsættelse.

PRES PÅ CYKLISKE AKTIER

De svage økonomiske data pressede også olieprisen tilbage, og derfor faldt energiaktierne fredag med 2,1 pct.

Lavere renter og lavere økonomisk aktivitet er heller ikke blandt bankernes livretter, og på den baggrund mistede finansaktierne 1,8 pct., ligesom industri satte sig 0,4 pct.

Blandt vækstsektorerne faldt it-aktierne desuden 0,2 pct. Her var det nedtur for flere chipnavne, som trak ned. Cyklisk forbrug lå sideløbende også nede med 0,1 pct., mens kommunikationsservice vandt 0,6 pct.

På aktiesiden var Broadcom en af de helt store historier. Chipproducenten steg med 9,4 pct. efter sit regnskab for tredje kvartal, som var bedre end ventet, og som indeholdt et løfte om salg af AI-chips i fjerde kvartal for 6,2 mia. dollar mod ventet 5,8 mia. dollar.

Samtidig blev aktien løftet af nyheden om, at Broadcom skal udvikle særlige AI-chips til OpenAI, hvilket omvendt sænkede storebror Nvidia med 2,7 pct.

Inden for halvledere mistede AMD også 6,6 pct. efter en sænket anbefaling til "neutral" hos Seaport, der ser en langsom vækst i AI-forretningen.

Ligeledes inden for it faldt Apple marginalt, og Microsoft tabte 2,6 pct.

1000 MIA DOLLAR I LØN

I cyklisk forbrug var der omvendt et løft til Tesla på 3,6 pct. Bestyrelsen i elbilproducentens planer om en aflønning til topchef Elon Musk på op mod 1000 mia. dollar over ti år lyder for mange nok af ret meget, men investorerne ser det som en garanti for, at Teslas grundlægger bliver i selskabet.

I samme sektor faldt Amazon, torsdagen store vinder, med 1,4 pct., mens der i kommunikationsservice omvendt var et løft til Alphabet på 1,1 pct. til rekord i 235,17 dollar trods en EU-bøde fredag på 3 mia. euro til datterselskabet Google, ligesom Meta Platforms også gik 0,5 pct. frem.

Blandt bankerne var der omvendt minusser til store navne som Citigroup, Bank of America, Wells Fargo og JPMorgan Chase på 1,7-3,5 pct., og oliekæmperne Exxon Mobil og Chevron smed 2,6-2,8 pct.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk