Uroen i Mellemøsten efter Hamas´ angreb på Israel i weekenden skabte mandag nervøsitet på finansmarkederne, og fredagens amerikanske aktiestigninger blev derfor indledningsvist afløst af mærkbare kursfald.
Den store nedtur blev dog afværget, og aktierne i USA endte faktisk solidt i plus, for selv om det amerikanske obligationsmarked var lukket, så var der i andre regioner flugt mod sikkerhed, hvilket betød rentefald der.
Tirsdag morgen er der igen lidt optimisme i markedet. Futures indikerer stigninger i de tre store aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I kølvandet af et stort fald fra årets top de seneste to uger hoppede olieprisen mandag imidlertid igen op oven på weekendens krigshandlinger i Israel og Gaza, og det sendte især energiaktierne i vejret, ligesom forsvarsaktierne i USA vandt kraftigt frem.
Det brede S&P 500-indeks steg 0,6 pct., men det var i den tidlige handel også i minus med 0,6 pct.
Dow Jones vandt også 0,6 pct., mens Nasdaq blev løftet 0,4 pct.
KRIGSHØGE OG RENTEDUER
Prisen på råolie var mandag også i plus med 4,3 pct., da den i USA steg til 86,34 dollar per tønde.
- Det bedste mål for, om konflikten har en langsigtet negativ effekt vil være prisen på olie, siger David Donabedian, der er investeringschef hos CIBC Private Wealth US, til Bloomberg News.
- Det vil være den største risiko, som kan ramme økonomien, virksomhedernes indtjening og inflationen. Et udbudschok for olien øger prisen for at gøre forretning, fortsætter han.
Mens krigshøgene var i fokus i Mellemøsten, var det renteduerne, som løb med en del af opmærksomheden i USA.
Både Lorie Logan, direktør for den amerikanske centralbanks afdeling i Dallas, og Federal Reserves to næstformænd, Michael Barr og Philip Jefferson, var ude med meldinger om, at de stigende markedsrenter kan få indflydelse på behovet for at stramme pengepolitikken yderligere.
OLIE OG VÅBEN I TOP
I S&P 500 toppede energiaktierne med et plus på 3,5 pct. Her var det Exxon Mobil og Chevron, som trak op med plusser på 3,5 pct. og 2,8 pct., ligesom Conocophillips blev løftet 5,6 pct.
Industrisektoren steg også 1,6 pct., men underliggende var der endnu større fremgang til delsektoren for forsvar og luftfartsindustri på 5,6 pct. Her steg våbenproducenterne L3Harris Technologies, Northrop Grumman, Lockheed Martin, der producerer blandt andet F35-jagerflyene, som netop er ankommet til det danske luftvåben, og General Dynamics med 8,4-11,4 pct.
Cyklisk forbrug, it og kommunikationsservice vendte samtidig indledende kursfald til fremgang på 0,2-1,0 pct.
Inden for it steg Microsoft med 0,8 pct., og Apple vandt 0,9 pct. Chipkæmpen Nvidia kom dog aldrig i grønt og endte med et fald på 1,1 pct.
Inden for kommunikationsservice gik det også godt for Meta Platforms og Alphabet, som vandt henholdsvis 0,9 og 0,6 pct., mens Amazon og Tesla, der hører til i kategorien for cyklisk forbrug, registrerede henholdsvis en gevinst på 0,2 pct. og et minus på 0,3 pct.
FRITID OG REJSER RAMT
Det gik dog i S&P 500 mandag ikke så godt for en række fritids- og rejsenavne. Krigshandlingerne mellem Hamas og Israel skaber frygt for, at det vil dæmpe rejselysten, ligesom en højere oliepris vil presse omkostningerne op.
Krydstogtkæmpen Carnival dykkede på den baggrund med 4,3 pct. Desuden tabte de store luftfartsselskabers aktier, United Airlines, American Airlines og Delta Air Lines, 4,1-4,9 pct.
Her spiller særligt de stigende oliepriser en afgørende rolle.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her