12. mar. 2024 kl. 14:10
99 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/Sydbank: Dagens forbrugerpristal ændrer ikke på infla...

Investorerne ventes fortsat at være bekymrede over inflationen efter dagens tal for de amerikanske forbrugerpriser.

Det vurderer Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

- Investorerne har også siddet på nåle op til dagens tal, da inflationstallene i sidste måned var en grim overraskelse, der sendte renterne markant op, pointerer cheføkonomen.

I februar steg den amerikanske inflation fra 3,1 pct. til 3,2 pct.

- Det er bestemt ikke nogen god nyhed. Heller ikke fordi den månedlige udvikling i priserne fortsat er for høj og ikke forenelig med de to pct., som den amerikanske forbundsbank (Fed) sigter efter, skriver Søren Kristensen.

Et positivt element i inflationsrapporten er ifølge cheføkonomen dog, at kerneinflationen, der måler inflationen eksklusive energi og fødevarer, falder en smule. Det var dog ikke så meget som ventet af investorerne.

I Danmark kan vi efterhånden erklære en foreløbig sejr over inflationen, men det er ikke tilfældet i USA, hvor især bidraget fra boligposten presser inflationen op.

- Det i sig selv forklarer 1,9 pct.point af den nuværende inflation, og hvis det fortsætter sådan, så er der altså ikke plads til, at priserne kan stige andre steder i amerikansk økonomi, forklarer cheføkonomen.

Konklusionen efter dagens inflationsrapport er derfor, at den amerikanske centralbank vil have svært ved at sætte renten ned på den korte bane.

- Vi hælder til, at det tidligst bliver til sommer, selvom det kan skuffe nogle af dem, der håber på lavere renter allerede nu, vurderer Søren Kristensen, der endda kan se en renteforhøjelse, hvis ikke den amerikanske økonomi snart falder til ro.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her