24. okt. 2025 kl. 14:45
135 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/Sydbank: Rentesænkning næsten så sikker som amen i ki...

Trods den mere end tre uger lange nedlukning af det amerikanske statsapparat, der blandt andet har givet manglende nøgletal, er der fredag blevet offentliggjort inflationstal for september.

De amerikanske forbrugerpriser steg mindre end ventet, da stigningen i september blev 3,0 pct. i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning til 3,1 pct.

Dermed accelererer inflationen mindre end ventet, da niveauet måneden før var på 2,9 pct.

- Den amerikanske inflation er for høj, men var ikke helt så høj som frygtet i august. Det betyder, at det nu næsten er sikkert som amen i kirken, at renten i USA sættes ned i næste uge, vurderer cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar.

Der er endnu engang tale om et for højt inflationspres. Både når der måles på den faktiske inflation, og på hvor meget priserne er steget i løbet af september.

- Det er dog med al sandsynlighed ikke for høj en inflation til at afspore den rentenedsættelse, som flere af direktørerne i den amerikanske forbundsbank (Fed) har varslet i næste uge, skønner cheføkonomen.

Han understreger dog, at inflationstallene i USA endnu engang er en påmindelse om, at det langtfra er åbenlyst, at rentenedsættelserne nu skal komme i en talrig og lind strøm.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her