03. jun. 2024 kl. 06:32
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Aftagende inflation og svagt forbrug udløste ...

De amerikanske renter faldt fredag tilbage, da en inflationsrapport bekræftede forventningen om en afdæmpning i prisstigningerne i april, ligesom en opgørelse over forbruget i samme måned viste en overraskende lav vækst.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 5 basispoint til 4,50 pct. I løbet af fredagens vekslede den lange rente mellem 4,48 og 4,57 pct., og den sluttede ugen gik den op med 3 point fra 4,47 pct.

Mandag morgen falder den tiårige T-bondrente til 4,48 pct. på markedet i Tokyo.

Det er et enkelt point under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede for weekenden.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente satte sig 5 basispunkter til 4,90 pct., og dermed faldt den med 5 punkter fra sidste fredags niveau i 4,95 pct.

Mandag morgen er den toårige T-bondrente 4,87 pct. på markedet i Tokyo.

Fredagens opgørelse over kerneinflationen, PCE Core, for april, var på forhånd udset til at blive ugens helt store nøgletal, for det er nemlig centralbankens i USA´s foretrukne mål for prisstabilitet, og fordi den jon netop kæmper mod et forhøjet inflationsniveau.

Målingen viste sig dog at blive helt som ventet med en afdæmpet stigning på månedsbasis på 0,2 pct. mod 0,3 pct. i marts og en uændret årsvækst på 2,8 pct.

Det er en god nyhed med faldet på månedsbasis, da målingen efter en solid afbøjning i fjerde kvartal sidste år pludselig tikkede op i de første tre måneder af 2024. Kerneinflationen er dog stadig alt for høj i forhold til Federal Reserves eget mål om 2,0 pct. om året.

- Dette er en positiv rapport, der viser, at kerneinflationen er aftagende, og måske er noget af den sæsonbetonethed, man har identificeret i årets første kvartal, ved at aftage, og nu genoptager vi den aftagende tendens, vi så i anden halvdel af sidste år, siger Michael Lorizio, seniorhandler hos Manulife Investment Management, til Reuters.

- Denne måned viser nogle betydelige fremskridt og virkelig en ændring fra den tendens, vi havde set i begyndelsen af året i det første kvartal.

Ved siden af viste en anden opgørelse også fredag, at privatforbruget i april steg 0,2 pct. på månedsbasis, hvilket ifølge Bloomberg News var mindre end de ventede 0,3 pct. og de 0,7 pct. i marts.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her