Onsdag var endnu en vild dag på det amerikanske obligationsmarked, hvor de lange renter til en start sprang markant op som udtryk for stress hos investorerne, mens de korte renter holdt sig nogenlunde i ro.
Billedet vendte dog fuldstændig rundt i løbet af onsdagens handel, da først et salg af nye tiårige statslån gik overraskende godt, og siden da USA´s præsident, Donald Trump, kort efter valgte at nedtrappe sin egen toldkrig.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg derfor kun med 4 basispoint til 4,34 pct. - hele 17 point lavere end onsdagens top i 4,51 pct.
Torsdag morgen ved 6.15-tiden falder den tiårige rente yderligere 6 basispoint til 4,28 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo.
Det er 10 basispoint under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente, der startede med små fald, hoppede op med 18 basispunkter til 3,91 pct., da investorerne efter toldretræten indregnede en mindre sandsynlighed for en recession - eksempelvis trak Goldman Sachs sin ellers spritnye recessionsprognose tilbage - og venter nu færre rentesænkninger.
Torsdag morgen er renten på den toårige løbetid så faldet til 3,88 pct.
Ved lukketid onsdag pegede handelen med rentefutures da også på, at Federal Reserve i år vil sænke sin renten sådan cirka tre gange til 3,57 pct. mod nuværende 4,25-4,50 pct., mens forventningen tirsdag var lidt mere end fire lempelser til 3,27 pct.
UNIVERSEL TOLD PÅ 10 PCT.
Donald Trump valgte onsdag ganske vist at øge tolden på Kina fra 104 til 125 pct., men de mange andre lande i præsidentens sigtekorn kan nu se frem til blot en "universel" told på 10 pct. de kommende 90 dage.
- Det store stød til den finansielle frygt kom fra obligationsmarkedet, fastslår investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.
- Den lille andedam fik pludselig kæmpe bølgegang, og det havde Donald Trump nok ikke regnet med.
Den lange rente var på et tidspunkt onsdag steget med mere end 0,50 pct.point i denne uge alene, da investorerne har solgt ud af de amerikanske statspapirer.
Årsagerne har været flere, herunder funding til margin calls på både aktieinvesteringer og basishandler, hvor hedgefonde spekulerer i spreadet mellem obligationsfutures og de underliggende obligationer.
Desuden har der været fokus på, om en muligvis stigende løbetidspræmie for lange obligationer på grund af den politiske usikkerhed, måske i sammenfald med at udlandet er begyndt så småt at stille spørgsmålstegn ved de amerikanske statslåns status som sikker havn. Endelig har Kina også været nævnt som storsælger af USA-papirer.
Det amerikanske finansministerium lykkedes dog onsdag med at sælge nye tiårige statsobligationer for 39 mia. dollar med en solid efterspørgsel. De tiårige statslån blev nemlig budt så meget op i kurs, at den effektive rente endte i 4,435 pct. mod 4,465 pct. i markedet lige inden.
- Nyheden fra auktionen alene havde gjort mig glad, for man var også begyndt at se renterne stige mange andre steder, og der var begyndt at opstå stress flere steder i systemet, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.
Også tirsdag solgte det amerikanske finansministerium, der jo skal finansiere den fortsat voksende statsgæld, nye treårige statsobligationer for 58 mia. dollar, og den auktion var skuffende.
Efterspørgslen på rentepapirerne var nemlig tirsdag begrænset, da de blev afhændet til en effektiv rente 2-3 basispoint over niveauet i markedet lige inden, hvilket altså vil sige, at de altså blev solgt til en lavere kurs.
Torsdag skal der også sælges statslån med 30 års løbetid for 22 mia. dollar
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her