04. mar. 2024 kl. 06:32
85 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Bløde nøgletal sendte renter ned - NY

Skuffende nøgletal gav fredag faldende renter på det amerikanske obligationsmarked.

Retningen for i dagens handel blev afgjort kl. 16, hvor markedsdeltagerne blev præsenteret for to nøgletal, der begge viste en svagere udvikling end ventet.

Blødere nøgletal er noget af det, der kan får den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at sænke renterne senere på året - vel at mærke hvis inflationen også arter sig og viser tegn på et flad mod de målsatte 2 pct.

Derfor var det også helt efter bogen at se faldende statsobligationsrenter efter nøgletallene.

Renten på den tiårige amerikanske statsobligation faldt i fredagens handel med 7 basispoint til 4,18 pct. Og for de toårige statspapirer var resultatet for dagen et rentefald på 9 basispoint til 4,53 pct.

Mandag morgen er renten på den tiårige T-bond 4,19 pct., mens den toårige T-bond forrentes med 4,55 pct.

Tilbage til de to retningsgivende nøgletal. Det ene var de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM , der i februar faldt til 47,8 fra 49,1 måneden før.

Ifølge Bloomberg News var konsensus blandt økonomerne et indeks på 49,5. Prisindekset faldt samtidig til 52,5 fra 52,9. Her var konsensus en aflæsning på indeks 53,0.

Forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan blev i en endelig opgørelse desuden overraskende reguleret ned til 76,9 i februar, efter at den foreløbige opgørelse havde vist et indeks på 79,6.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her