15. maj 2025 kl. 06:32
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Den tiårige rente hoppede igen over 4,50 pct....

De amerikanske renter tikkede onsdag uden store nyheder fra økonomien igen opad, og den lange tiårige rente krydsede igen den psykologisk vigtige grænse på 4,50 pct.

Investorerne har da også, trods et fald i forbrugerpriserne i april, en forventning om, at inflationen vil tage til på grund af øget told, og samtidig har nyhederne fra Washington i denne uge peget på yderligere budgetunderskud, hvilket igen vil øge behovet for at sælge nye statsobligationer.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 7 basispoint til 4,54 pct.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond fortsat med 4,54 pct. på markedet i Tokyo. Det er 4 point over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med 5 basispunkter til 4,05 pct.

Torsdag morgen er renten på den toårige T-bond 4,04 pct. i Tokyo.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ganske vist suspenderet de meget høje toldsatser over for både Kina og resten af verden i hver sin periode på 90 dage, men en fortsat told på Kina på 30 pct. og basistold på resten af verden på 10 pct. samt de løse 25 pct. på specifikke varegrupper som stål og aluminium vil alt andet lige stadig sætte sig i prisernes.

På samme tid viste et udkast til en ny skattepakke, at Det Hvide Hus over en tiårig periode vil reducere skatteindtægterne med netto 2500 mia. dollar. Og de penge skal enten findes ved besparelser eller ved at sælge yderligere statsobligationer. markedet tror mest på det sidste, og øget udbud vil alt andet lige presse obligationskurserne ned og i sin tur de effektive renter op.

TD Securities og dets to rentestrateger, Oscar Muñoz og Gennadiy Goldberg, har i en analyse onsdag da også peget på, at den tiårige rente vil slutte 2025 i 4,00 pct. mod førhen 3,30 pct. For 2026 er buddet, at den lange rente vil ende i 3,50 pct. mod oprindeligt 3,00 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her