30. jul. 2024 kl. 06:32
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Flad rente før Fed-møde - NY

Der var ikke meget gang i det amerikanske obligationsmarked mandag, hvor investorerne holdt sig på sidelinjen inden det vigtige rentemøde i den amerikanske centralbank senere på ugen.

Uden nøgletal at tage bestik af dalede den toneangivende tiårige rente 2 basispoint til 4,17 pct.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,18 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er samme niveau, som da det danske marked lukkede mandag.

Trods de sidste dagens mindre fald har den tiårige rente fortsat kurs mod tredje måned i træk med en samlet stigning. Det er ifølge Bloomberg News den længste periode siden 2021.

Den toårige rente steg omvendt 2 basispoint til 4,40 pct., hvilket også er niveauet tirsdag morgen i Tokyo.

Der bliver set frem mod onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank, der dog ventes at fastholde den ledende rente i det høje niveau, som den har ligget i det sidste år.

Handlerne vil dog høre nøje efter tegn på, at Federal Reserve sænker renten til september.



.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her