Håb om tidligere og flere rentesænkninger end ventet for bare en uge siden pressede mandag atter markedsrenterne i USA tilbage.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 5 basispoint til 4,23 pct., det laveste niveau siden starten af maj.
Tirsdag morgen falder renten yderligere til 4,22 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo. Det er 5 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede ned med 3 basispunkter til 3,72 pct., hvilket også er renten torsdag morgen i Tokyo.
Mandag var uden vigtige amerikanske nøgletal, om end ugen senere vil byde på vigtige tal fra arbejdsmarkedet og fremstillingssektoren, så udviklingen var mestendels drevet af sidste uges meldinger fra næstformand i styrelsesrådet i Federal Reserve, Michelle Bowman, og fra medlemskollegaen Christopher Waller, om at en rentelempelse muligvis kan komme på tale allerede til juli.
Det har også betydet, at investorernes handel med rentefutures nu peger på et sted mellem to og tre rentesænkninger i år til en slutrente på 3,67 pct. mod et bud sidste mandag på 3,78 pct. Centralbankens egen ledelse pegede senest for et par uger siden i sin kvartalsprognose på to lempelser til 3,875 pct. fra det nuværende interval i 4,25-4,50 pct.
Mandag var der i det hele taget fokus på centralbanken, da det kom frem, at præsident Donald Trump har sendt et brev til centralbankformand Jerome Powell med opfordring til lavere renter. På sociale medier offentliggjorde præsidenten også en liste over andre landes renteniveauer og mente, at USA bør ligge i den lave ende.
- Regeringen er virkelig engageret i lavere renter, siger Tom di Galoma, direktør for renter og handel hos Mischler Financial, til Reuters.
USA´s finansminister, Scott Bessent, fortalte desuden mandag til Bloomberg News, at den kommende afløser af Jerome Powell, når hans tid som formand stopper til næste år, måske allerede er medlem af ledelsen i banken. Michelle Bowman, kan det bemærkes, er netop blevet udpeget til næstformand af Donald Trumps regering.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her