14. nov. 2024 kl. 06:32
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Korte renter satte sig efter inflationstal - ...

Udviklingen i forbrugerpriserne i oktober, både på års- og månedsbasis, udviklede sig stort set som ventet, viste en opgørelse onsdag.

Det var en lettelse i markedet, som derfor handlede de korte renter ned og i højere grad indregnede endnu en rentesænkning fra Federal Reserves side i år.

Men den længere rente fortsatte med at stige, og renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation øgede 2 basispoint til 4,45 pct.

Stigningen fortsætter torsdag morgen på T-bond. mar 2024kedet i Tokyo, hvor den tiårige obligation forrentes med 4,47 pct.

Det er 5 basispoint over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente faldt til gengæld 5 basispoint til 4,29 pct.

Torsdag morgen er renten på den toårige T-bond 4,31 pct. i Tokyo.

Forbrugerpriserne tikkede ganske vist på årsbasis op med 2,6 pct. i oktober mod 2,4 pct. i september, men den højere inflation var helt som ventet blandt økonomerne.

På månedsbasis blev det til en stigning på 0,3 pct., hvilket også ifølge Bloomberg News var helt som forudset.

- Det er virkelig en lettelse, med et par basispoint, tror jeg, lavere end konsensusestimaterne, og når man ser på rapporten, er der virkelig intet her, der ville fortælle dig, at inflationen er ved at accelerere igen eller tage til, siger Matt Bush, der er økonom hos Guggenheim Investments, til Reuters.

- Og derfor drager markedet et lettelsens suk over, at inflationen, om ikke andet, holder sig stabil, eller måske falder en smule måned for måned, fortsætter han.

Og efter offentliggørelsen af forbrugerpriserne for oktober indregner markedet nu en sandsynlighed på godt 80 pct. for, at Federal Reserve vil sænke renten igen i december med 0,25 pct.point. Tirsdag var sandsynligheden på knap 60 pct.

- Overordnet set var det en bemærkelsesværdig konsensusoffentliggørelse, som efterlader en rentesænkning til december på bordet, fastslår Ian Lyngen, der er rentestrateg hos BMO Capital Markets, over for Bloomberg News.

Neel Kashkari, chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Minneapolis, karakteriserede onsdag også inflationsrapporten som et skridt i "den rigtige retning," mens han allerede tirsdag i en tale havde slået fast, at reelt set kun en negativ overraskelse i inflationstallene kan afspore yderligere pengepolitisk lempelse i næste måned.

Inden det næste rentemøde i december er der af inflationsdata nu reelt kun torsdagens offentliggørelse af udviklingen i producentpriserne i oktober og oktoberopgørelsen af PCE Core, centralbankens foretrukne mål, tilbage til at stikke en kæp i hjulet.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her