Trods et rigtig godt aktiehumør var der stadig efterspørgsel på de lange amerikanske statsobligationer, som derfor indledte onsdagen med et pænt rentefald, inden udviklingen dog rettede sig ud på den amerikanske eftermiddag.
De korte renter tikkede samtidig op i forventningen om, at Federal Reserve vil holde fast i sin vent-og-se-strategi og holde centralbankrenten relativt set højere, efter at USA´s præsident, Donald Trump, tirsdag aften slog fast, at han ikke vil forsøge at få centralbankens formand, Jerome Powell, fyret.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 2 basispoint til 4,38 pct.
Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,36 pct. på markedet i Tokyo.
Det er 4 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg med 7 basispunkter til 3,87 pct., mens den onsdag morgen ligger i 3,83 pct.
De amerikanske aktier steg onsdag med 1,7 pct., men var på et tidspunkt oppe med så meget som 3,4 pct. efter præsident Trumps melding om Jerome Powell, og efter at det kom frem, at han overvejer at sænke toldsatserne over for Kina for at bedre forhandlingsklimaet.
Udfaldene mod centralbanken og handelskrigen har den senere tid rykket ved investorernes tro på amerikanske statsobligationers status som sikker havn, og derfor sendte den bedre stemning indledningsvist også flere penge ind i rentemarkedet og dermed de effektive renter nedad.
- Hvis der kommer et mere venligt udfald omkring toldsatserne, forventer vi stadig, at vi er på en langsommere vækstbane, men at engangsinflationschok ville være mindre, siger Stephen Cianci, senior porteføljeforvalter hos DWS Group, dog til Reuters.
- Det ville sandsynligvis give Federal Reserve mulighed for potentielt at begynde at genoptage rentenedsættelser.
Hos DWS Group er forventningen, at centralbanken i USA vil sænke sin rente to gange i år til 3,875 pct. mod nuværende 4,25-4,50 pct. Præcis som banken selv har forudset i sine seneste to kvartalsprognoser. Handelen med rentefutures indregner imidlertid tre lempelser til en slutrente for 2025 på 3,53 pct.
Modsat tirsdag havde det amerikanske finansministerium onsdag også mere succes med salget af nye statsobligationer. Onsdagens auktion over femårige statslån for 70 mia. dollar oplevede nemlig god efterspørgsel, hvorfor kursen blev budt op og renten endte en smule lavere end den tilsvarende markedsrente lige inden.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her