Fredag morgen handles de amerikanske T-bonds ikke, da markedet i Tokyo er lukket for en lokal helligdag.
Eftervirkningerne fra onsdagens store rentebegivenheder, offentliggørelsen af den føderale regerings låneplaner for fjerde kvartal og centralbankens dueagtige rentemelding, lagde i kombination med bløde jobdata torsdag igen nedadgående pres på de lange renter.
Omvendt var de samme to begivenheder i kombination med de seneste dages rentefald med til at skabe aktiejubel, hvilket betød, at der blev solgt ud af de korte obligationer, hvor renterne derfor steg.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 8 basispoint til 4,66 pct. Det er et enkelt basispoint under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag. I løbet af torsdagen blev den tiårige rente handlet i intervallet mellem 4,62 og 4,75 pct.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med 5 basispunkter til 4,99 pct.
- Renterne stiger i den korte ende, hvilket er en afspejling af risk-on. Investorerne skal sælge nogle af deres varer, her de korte obligationer, for at kaste nye penge ind i aktierne, kommenterer seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.
- De lange renter falder lidt tilbage efter bløde jobdata og på spekulation om, at de data skulle bære igennem til fredagens jobrapport. Desuden er der effekter fra onsdagens melding fra finansministeriet om, at det vil udstede færre statsobligationer i den lange ende end ventet. Finansministeriet er tilsyneladende godt klar over, at der var et problem med de lange renters stigninger.
Finansministeriet oplyste onsdag om, at det har behov for at låne nye 112 mia. dollar via obligationssalg i fjerde kvartal, hvilket var mindre end frygtet. Samtidig var signalet også, at der i den lange ende af løbetiderne, hvor renterne er steget kraftigst i år, vil ske færre nyudstedelser end ventet.
Torsdagens nøgletal viste også, at der i den forgangne uge var 217.000 amerikanere, der meldte sig som førstegangsledige mod ventede 210.000 og 212.000 ugen før.
Det skabte håb om en blød jobrapport for oktober. Den offentliggøres fredag, og her ventes ifølge Bloomberg News et fald i antallet af skabte jobs til 180.000 fra 336.000 i september, ligesom der også spås en afdæmpning i lønstigningerne til 4,0 pct. på årsbasis mod 4,2 pct. måneden forinden.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her