14. jul. 2025 kl. 06:32
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Lange renter skubbet op af Trumps nye toldtru...

Med nye toldtrusler fra Donald Trump øgedes bekymring for mere inflationspres fredag, og det trak markedsrenterne med op.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 6 basispoint til 4,41 pct.

Mandag morgen åbner renten den ny uge i 4,42 pct. Det er 2 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede for weekenden.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente gik op med 1 basispunkt til 3,89 pct.

Mandag morgen forrentes den toårige T-bond med 3,88 pct.

- Salget synes i det store hele at være drevet af inflationsbekymringer, siger Molly Brooks, rentestrateg hos TD Securities, til Bloomberg News.

Når de effektive renter stiger, falder obligationskurserne omvendt som udtryk for, at investorerne skruer op for salget.

- Vi mener stadig, at renterne bør bevæge sig lavere ved årets udgang, da vi forventer, at Federal reserve vil reagere på vækstbekymringer og sænke rente til oktober.

Baggrunden for fredagens rentestigninger var, at præsident Trump igen torsdag aften hvæssede toldkniven og truede med told på visse canadiske varer på 35 pct., ligesom han åbnede op for en basistold på alle lande på 15-20 pct. mod de nuværende 10 pct.

Det skete, efter at præsidenten og regering onsdag havde sendt breve med annoncering af nye toldsatser fra 1. august til en række lande, herunder et med 50 pct. told til Brasilien.

Og de mange trusler om ny told kan spænde ben for et af præsidentens ellers helt store ønsker, som er rentesænkninger.

Austan Goolsbee, der er chef for Federal Reserves afdeling i Chicago, frygter nemlig, at truslerne vil øge frygten for inflation, hvilket vil gøre det sværere for ham at støtte lempelser i rentepolitikken, fordi der er behov for at gå mere forsigtigt frem.

- Jo flere ting vi tilføjer, der gør det svært at finde ud af, om priserne vil stige eller ej, jo mere snavs kaster det bare op i luften igen, sagde han fredag til The Wall Street Journal.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her