06. jul. 2023 kl. 06:32
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Lange renter steg trods svage nøgletal - NY

Trods svage nøgletal fra både Kina og USA steg de amerikanske markedsrenter især i den lange ende af spektret onsdag. Referatet af sidste måneds rentemøde i Federal Reserve bragte ikke meget ind i handelen onsdag, selv om det bekræftede, at der er flere renteforhøjelser forude i år.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 8 basispoint til 3,93 pct. Den tiårige rente blev onsdag handlet mellem 3,83 og 3,95 pct.

Torsdag morgen er renten på den tiårige T-bond 3,95 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 7 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente gik op med 1 basispunkt til 4,95 pct.

Torsdag morgen er renten på den toårige T-bond 4,95 pct. på markedet i Tokyo.

Med udviklingen retter rentekurven sig til minus 100 point mod negative 109 point mandag, men den signalerer i sit leje i minus stadig en recession forude i den amerikanske økonomi.

- De længere statsrenter indhenter reelt blot bevægelsen højere, som vi har set i de korte renter, mens investorerne stadig forsøger at finde ud af, hvad Federal Reserves næste træk er, siger Jim Barnes, chef for handel med rentepapirer hos Bryn Mawr, til Reuters.

- Alle cheferne i Federal Reserve ser ud til at være på samme hold i forhold til, at vi får to renteforhøjelser mere i år, og markedet køber en smule ind på det.

På det seneste rentemøde i juni fastholdt den amerikanske centralbank sin rente i niveauet 5,00-5,25 pct., men der var enkelte af chefgruppens medlemmer, som havde ønsket en forhøjelse.

- Nogle deltagere indikerede, at de var for at hæve målområdet for federal funds-renten med 25 basispoint på mødet eller at de kunne have støttet et sådan forslag, hedder det i referatet, som blev offentliggjort onsdag.

Næsten alle medlemmerne var dog enige i, at yderligere forhøjelser senere i år ville være "passende", hvilket kvartalsprognosen da også allerede havde vist med et bud på en slutrente i år på 5,625 pct.

På onsdagens nøgletalsfront var der eller ikke i sig selv ammunition til højere renter. Først havde aktiviteten i den kinesiske servicesektor skuffet i juni, og bagefter viste opgørelserne af fabriksordrene og ordrene på varige goder i USA en skuffende udvikling i maj.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her