Den tiårige amerikanske statsobligationsrente sprang i mandagens tidlige handel i vejret og lå for første gang siden 2007 over 5,00 pct.
Det blev dog et kortvarigt kig oppe i de højere luftlag, for markedet vendte pludseligt rundt, og mandagen endte med rentefald i både den lange og den korte ende.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation tikkede samlet set ned med 7 basispoint til 4,85 pct. I løbet af mandagen blev den tiårige rente handlet i intervallet 4,83-5,02 pct.
Tirsdag morgen er renten på den tiårige T-bond faldet yderligere et tak til 4,84 pct. på markedet i Tokyo. Det er 5 basispoint under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente faldt en smule med 3 basispoint til 5,05 pct.
Tirsdag morgen forrentes den toårige T-bond med 5,06 pct. på markedet i Tokyo.
Mandagens vending i renterne faldt sammen med, at den kendte hedgefondinvestor Bill Ackman på det sociale medie X kundgjorde, at hans fond havde dækket sine korte positioner i obligationer, altså spekulationer i yderligere kursfald, af, fordi risikoen for rentefald og dermed kursstigninger er stor i den nuværende situation.
- Der er alt for meget risiko i verden til fortsat at være kort i obligationer ved de nuværende langsigtede renter, skrev Bill Ackman, der er topchef i Pershing Square.
- Vi har dækket vores korte positioner i obligationer, hed det i opslaget på X.
Samtidig blev der på under 1 minut gennemført store optionskøb i fed funds-handlen, hvilket ifølge Bloomberg News netop kunne indikere, at investorer dækkede deres korte positioner af - og altså låste gevinsten.
Også fredag var der rentefald i den lange ende af obligationsmarkedet, da investorerne af frygt for en udvidelse og eskalering af krigen mellem Hamas og Israel søgte ly i de sikre amerikanske statsobligationer.
- Jeg tror, du vil se et større flow af udenlandsk kapital gå mod USA, hvor investorerne vil søge sikker havn, siger Bernard Baumohl, der er cheføkonom hos European Outlook Group, til nyhedsbureauet Reuters.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her