Der var nervøsitet at spore på det amerikanske obligationsmarked fredag, hvor handlerne måtte navigere blandede meldinger om både konflikten i Mellemøsten og renteniveauet.
Derfor endte handelsdagen - trods udsving i begge retninger - stort set, som den startede. Den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation lukkede med en rente på 4,38 pct. - et enkelt basispoint lavere end torsdag.
Mandag morgen reagerer markedet på weekendens optrapning af urolighederne i Mellemøsten. Den tiårige T-bondrente stiger til 4,40 pct. på markedet i Tokyo.
Investorerne blev fredag holdt på tæerne af den amerikanske præsident, Donald Trump, der først meldte ud, at han ville tage 14 dage til at se situationen i Mellemøsten an. Senere lød det dog, at han også kunne finde på at beordre et militært indgreb før de 14 dage var udløbet. Dertil var han også ude og afvise europæisk indblanden i en mulig løsning på konflikten.
Samtidig skulle markedet forholde sig til forskellige holdninger til kommende rentenedsættelser fra Federal Reserve.
Fra Christopher Waller, der er medlem af centralbankens styrelsesråd, lød det, at der allerede er plads til at sænke renten til næste møde i juli.
Omvendt vurderede chefen for Federal Reserves afdeling i San Francisco, Mary Daly, at det tidligst kunne være til efteråret.
Dagen bød også på tal for erhvervstilliden i form af Philadelphia Fed-indekset, der ikke viste den ellers ventede bedring fra måneden inden.
Heller ikke de ledende indikatorer viste tegn på bedring, men det var dog som ventet af økonomerne ifølge Bloomberg News´ estimater.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her