En mildere inflationsrapport end ventet i form af producentpriserne for juni sendte onsdag markedsrenterne nedad. Frygten for, at præsident Trump vil fyre centralbankens formand, Jerome Powell, sendte i en kortere periode dog renterne op til udgangspunktet, inden de igen faldt tilbage.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 3 basispoint til 4,46 pct.
Torsdag morgen er renten steget til 4,48 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo. Det er tre point over rentens leje, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente satte sig 5 basispunkter til 3,89 pct. På markedet i Tokyo torsdag forrentes den i 3,91 pct.
Producentpriserne i juni viste sig mildere end ventet, da de steg med 2,3 pct. på årsbasis mod ventede 2,5 pct. og 2,7 pct. i maj. Målingen kom i kølvandet af opførelsen af forbrugerpriserne i maj, der omvendt så inflationen tage til på grund af toldeffekter.
Opmærksomheden omkring rapporten var dog ganske kortvarig, for historien i New York Times om en mulig fyring af Federal Reserves chef, Jerome Powell, stjal i den grad billedet.
Den tiårige rente nåede sin onsdagsbund i 4,44 pct., hvilket var lige inden, at New York Times skrev, at præsident Donald Trump overvejer en fyring af centralbankchef Jerome Powell og endda har udarbejdet et udkast til en fyreseddel, som er blevet delt med republikanske politikere i Repræsentanternes Hus, hvorefter den lange rente sprang op i 4,49 pct.
Da Donald Trump senere selv afviste ideen som "højst usandsynlig", faldt renten igen tilbage.
På samme måde hoppede den toårige rente op fra sin bund i 3,86 pct. til 3,92 pct., inden den igen faldt tilbage.
- Efter præsidentens efterfølgende tilbagetrækning af bemærkningerne om at fjerne Powell kan den umiddelbare krise være overstået, selv om vi tvivler på, at vi er helt færdige med denne saga, kommenterer Michael Feroli, cheføkonom hos JPMorgan Chase, over for Bloomberg News.
Skulle det imidlertid ende med en fyring af Jerome Powell, ville det blive anset for et anslag mod centralbankens uafhængighed, og det vil givet betyde, at investorerne ville kræve relativt højere rentepræmier for at investere i amerikanske statsobligationer.
Samtidig ville udsigten til en ny og mere dueagtig ledelse formentlig også løfte inflationsforventningerne og med det de lange renter. Hvilket flere allerede har søgt at sikre sig mod, og den tiårige rente ligger da heller ikke langt fra årets højeste niveau i 4,60 pct.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her