03. dec. 2024 kl. 06:32
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renter steg efter stærke fremstillingsdata - NY

Efter sidste uges betydelige rentefald vendte retningen mandag, da stærke data fra industrisektoren overraskede investorerne.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 2 basispoint til 4,19 pct.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond fortsat med 4,19 pct. hvilket er 2 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med 3 basispunkter til 4,18 pct. Tirsdag morgen er renten faldet til 4,17 pct. i Tokyo.

Mandagens vigtigste nøgletal i det amerikanske viste en fremgang i PMI-målingen af indkøbscheferne i fremstillingssektorens syn på aktiviteten til 49,7 mod ventede uændrede 48,8, mens den tilsvarende ISM-måling også gik op fra 46,5 i oktober til 48,4 i november mod ifølge Bloomberg News spåede 47,5.

Underliggende var der en fremgang i ISM-målingen af nye ordrer såvel som beskæftigelsen, mens de betalte priser overraskende faldt mod en ventet stigning. Og netop priskomponentens udvikling kan pege i retning af lavere inflationspres fremadrettet.

- Det vigtigste var det uventede fald i producenternes betalte priser; det er en interessant anekdote, der kan påvirke inflationsindeksene fremover, siger Vail Hartman, analytiker hos BMO Capital Markets, til Reuters.

- Men markedernes første reaktion var i forhold til undersøgelsens resultater, der overgik forventningerne.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her