24. nov. 2025 kl. 06:32
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renterne faldt med dueagtige kommentarer fra ...

De amerikanske statsrenter blev fredag sendt ned af kommentarer fra den amerikanske centralbanks regionale direktør i New York, John Williams. Mandag er der ingen handel i Japan, da der er lukket for handel grundet helligdag.

Williams pegede nemlig på, at der på kort sigt er plads til flere pengepolitiske lempelser med baggrund i et fortsat underdrejet arbejdsmarked, mens inflationen ikke virker til at tage større spring op.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond faldt med 2 basispoint til 4,06 pct. efter et dyk på 6 basispoint torsdag. Niveauet er uændret fra dansk lukketid fredag. Handelen i Asien er lukket mandag grundet helligdag i Japan.

Den toårige rente faldt samtidig med 2 basispoint til 3,51 pct. Niveauet er uændret fra dansk lukketid fredag. 6 basispoint lavere end fredag eftermiddag ved dansk lukketid.

- Jeg betragter pengepolitikken som værende moderat restriktiv, om end noget mindre end før vores seneste justering, sagde John Williams fredag ifølge Bloomberg News.

Federal Reserves leder i New York-afdelingen pegede samtidig på, at risici for beskæftigelsen er steget, mens risici for inflationen er aftaget.

- Derfor ser jeg stadig plads til en yderligere justering på den korte bane af renteniveauet for at bringe politikken tættere på det neutrale interval og dermed opretholde balancen mellem opnåelsen af vores to mål, sagde John Williams om centralbankens to mandater, stabil inflation og maksimal beskæftigelse.

Med fredagens kommentarer fra John Williams ser investorerne nu en sandsynlighed på godt 65 pct. for en rentenedsættelse på Federal Reserves pengepolitiske møde i december, viste handlen med rentefutures fredag ifølge data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her