03. jun. 2025 kl. 06:32
77 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Rentestigning efter nye bekymringer om Trumps...

De amerikanske statsobligationer begyndte juni på hælene på bekymringer over, at præsident Donald Trumps toldpolitik igen løb med overskrifterne i en uge med en lang række amerikanske nøgletal.

Ugens nøgletalskavalkade blev skudt i gang mandag eftermiddag med en svagere end ventet ISM-erhvervstillidsundersøgelse for fremstillingssektoren, der viste et uventet fald til 48,5 i maj fra 48,7 i april og en ventet fremgang til 49,5.

Dermed forblev aflæsningen under ligevægtspunktet i 50.

Efter det første månedlige fald i maj 2025 målt ved et Bloomberg-indeks var amerikanske statsobligationer - især de længere løbetider - fortsat under pres på grund af vedvarende bekymringer over landets finanspolitiske udsigter.

Både den tiårige og den toårige amerikanske statsobligation gik frem med 4 basispoint med en rente for førstnævnte i 4,44 pct. og 3,94 pct. for sidstnævnte.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige og den toårige T-bond med 4,45 pct. og 3,93 pct. på markedet i Tokyo.

Dermed er rentekurven - forskellen mellem den korte og den lange rente - på 52 basispoint mod 50 basispoint mandag.

- Der er en generel opfattelse af, at kurven bør stejle forud for den amerikanske jobrapport, der offentliggøres fredag, efterfulgt af salg af 10- og 30-årige statsobligationer i næste uge, siger Tom di Galoma, administrerende direktør hos Mischler Financial Group, ifølge Bloomberg News.

Med en forventning om en mere stejl rentekurve spår Tom di Galoma, at forskellen mellem den korte og lange rente vil blive øget forud for fredagens jobrapport.

Den manglende lyst til at holde lange amerikanske statsobligationer blev også understreget af, at renten på den 30-årige statsobligation kortvarigt nåede over 5 pct.

- Vi kan bestemt se, hvorfor den lange ende af sikker havn-kurverne er uelsket, siger Rabobank-strateger, herunder Richard McGuire, og tilføjer, at de amerikanske politiske udsigter er for uklare til at tiltrække købere til langfristede statsobligationer.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her