Der var stort set dødvande i de amerikanske statsrenter i torsdagens handel, hvor investorerne ellers blev præsenteret for stærke nøgletal fra den amerikanske økonomi og et aktiemarked i rekord.
Det er begge dele ting, der umiddelbart taler for lidt højere renter, fordi de stærke nøgletal giver den amerikanske centralbank, Federal Reserve, bedre mulighed for fortsat at holde fast i sin ledende rente i længere tid, samtidig med at de stigende aktier ofte får investorerne til at hive penge ud af obligationer for at finansiere aktiekøbene, hvilket giver faldende kurser og dermed stigende renter.
Men sådan blev det ikke. I stedet endte renten på den toneangivende tiårige T-bond med et fald på 1 basispoint til 4,45 pct. Den toårige rente endte samtidig med et plus på et enkelt basispoint til 3,90 pct.
Fredag morgen er renterne henholdsvis 4,43 pct. og 3,89 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo.
Investorerne kunne først på torsdagen amerikansk tid konstatere, at detailsalget i verdens største økonomi voksede noget mere end ventet i juni, hvor et nøgletal viste en stigning på 0,6 pct. sammenlignet med maj, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med en minimal fremgang på 0,1 pct.
Samtidig viste den ugentlige statistik over nytilmeldte ledige færre nye ledige end ventet i sidste uge, hvor tallet endte på 221.000 mod konsensus om 233.000 blandt økonomerne.
Endelig var erhvervstillidsmålingen for juli fra Federal Reserves Philadelphia-afdeling også langt bedre end ventet, da den viste et niveau på 15,9 mod en forventning om minus 1,0 blandt økonomerne og minus 4,0 måneden før.
Flere topfolk fra Federal Reserve delte også ud af kommentarer torsdag, hvor Mary Daly, der er chef for centralbankens afdeling i San Francisco, endnu en gang pegede på, at beslutningstagerne i centralbanken formentlig ikke skal sidde for længe på hænderne, før der igen skal igangsættes pengepolitiske lempelser.
Hun venter stadig to rentenedsættelser i år.
Omvendt pegede Adriana Kugler, der er med i bankens ledelse, på, at det vil være fornuftigt at holde fast i rentesatserne "i noget tid," fordi det ser ud som om, at toldsatserne fra USA´s præsident, Donald Trump, begynder at slå igennem på inflationen.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her