Igen tirsdag var der ikke den store bevægelse i de amerikanske markedsrenter, da investorerne havde øjnene rettet mod opgørelsen over forbrugerprisernes udvikling i USA i december, som lægges frem onsdag.
En svagere end ventet måling af producentpriserne pressede dog de korte rente lidt ned, mens de lange blev holdt oppe af optimisme i de mindre amerikanske virksomheder.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 1 basispoint til 4,79 pct.
Onsdag morgen viger renten en anelse på T-bondmarkedet i Tokyo. Her forrentes den tiårige T-bond med 4,78 pct., hvilket er en spids mindre end da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente faldt med 1 basispoint til 4,37 pct.
Onsdag morgen er der yderligere drop på et enkelt basispoint, idet den toårige T-bond forrentes med 4,36 pct. i Tokyo.
- Det er noget positionering inden onsdagens vigtige nøgletal, konstaterer Lars Skovgaard Andersen, som er investeringsstrateg i Danske Bank.
- Producentpriser presser den korte ende lidt ned. Small cap-virksomhedernes gode forventninger holder den lange ende oppe. De korte renter er mere relaterede til inflationen. I bund og grund kan vi godt lide at se en sådan stejling af rentekurven. Det vidner om en sundere økonomi. Vi kan ikke lide en udfladning, og slet ikke en vending.
På månedsbasis steg producentpriserne i USA i december også med 0,2 pct., hvilket blot var det halve af det ventede og af niveauet måneden før, mens der for kerneprisernes vedkommende var tale om en flad udvikling, altså en vækst på 0,0 pct. mod en fremgang på 0,2 pct. i november og en ventet stigning på 0,3 pct.
Samtidig steg NFIB-indekset for små virksomheders erhvervsoptimisme til 105,1 fra 101,7, mens et indeks i 102,1 point var ventet.
FOKUS PÅ FORBRUGERPRISERNE
Onsdag lægges tallene for forbrugerprisernes udvikling i december også frem, og det anses som ugens højdepunkt, efter at markedsrenterne siden midten af september er skudt op på grund af en genstridig inflation og stærke nøgletal, og efter sidste uges jobrapport skubbede den lange rente i USA op i sit højeste siden efteråret 2023.
Det ventes, at forbrugerprisernes vækst på månedsbasis i december tikkede op til 0,4 pct. mod 0,3 pct. i november, mens kerneprisernes ses være steget med uændrede 0,3 pct.
En anden årsag til de højere renter er forventningen til den kommende præsident Donald Trumps politiske program, som anses for mere inflationært med skattelettelser, told på import og deportationer af illegale indvandrere, hvoraf mange er i arbejde i landet.
- Sidst Donald Trump var præsident blev udlandets andel af ejerskabet af amerikanske obligationer nedbragt, den er ikke rigtig kommet op siden, og vil det samme ske det igen? Hvad betyder det så, når amerikanerne skal ud og hente penge? Får vi så højere rente igen?, spørger Danske Banks Lars Skovgaard Andersen.
- Første test er forbrugerpriserne. Den næste er, når Donald Trump kommer ind.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her