De lange amerikanske markedsrenter faldt onsdag let tilbage, da landets centralbank fremhævede øget usikkerhed for økonomien.
I den korte ende holdt renterne mere stand, for Federal Reserve og formand Jerome Powell understregede endnu engang behovet for at vente og se tiden an i forhold til rentesænkninger.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 4 basispoint til 4,27 pct.
Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,29 pct. på markedet i Tokyo -samme niveau som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente satte sig 1 basispunkt til 3,78 pct., mens den torsdag morgen forrentes med 3,80 pct. i Tokyo.
- Komitéen er opmærksom på risiciene for begge sider af sit dobbelte mandat og vurderer, at risikoen for højere arbejdsløshed og højere inflation er steget, hed det i onsdagens rentemeddelelse.
- Usikkerheden omkring den økonomiske udsigt er yderligere øget.
Og selv om centralbankformand Jerome Powell på sit efterfølgende pressemøde igen betegnede økonomien som "solid", så understregede han også, at usikkerheden er "ekstremt forhøjet".
Det pressede samlet de lange renter tilbage, mens udsigten til at skulle vente tålmodigt på rentenedsættelser holdt den korte ende af rentekurven oppe.
- Vi er det rigtige sted til at vente og se, hvordan tingene udvikler sig, slog Jerome Powell fast.
- Vi føler ikke, at vi har brug for at have travlt med at justere renterne. Vi føler, det er det rigtige at vente. Prisen for at vente er ganske lav.
Handelen med rentefutures indikerede onsdag, at centralbankrenten vil slutte 2025 i 3,54 pct. mod 3,52 pct. tirsdag. Det svarer til tre nedsættelser fra det nuværende interval i 4,25-4,50 pct.
- Konsensus er, at Federal Reserve sandsynligvis ikke vil tage sådan et lempende skridt uden mere bevis. Hvor meget smerte økonomien skal lide, før Federal Reserve afviser inflationsrisikoen og skifter til at støtte økonomisk vækst, er ikke klart i øjeblikket, siger Ali Hassan, porteføljeforvalter hos Thornburg Investment Management, til Reuters.
Ali Hassan efterlyser dog selv, at centralbanken sænker sin rente på det næste møde i juni.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her