23. okt. 2025 kl. 06:32
122 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Små rentefald onsdag med udsigt til renteneds...

Forventningen om en rentesænkning fra den amerikanske centralbanks side igen i næste uge fortsætter med at agere magnet for nedadgående markedsrenter, og derfor var der onsdag atter en gang et mindre rentefald i USA.

Med til at styrke den udvikling var dog også fornyet frygt for en optrapning af handelskrigen mellem Kina og USA, ligesom den fortsatte regeringsnedlukning i USA tynger på vækstforventningerne.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 1 basispoint til 3,95 pct., og niveauet holder torsdag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo.

Det er 2 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Dermed endte den lange rente i årets laveste niveau og er nu bakket med 62 basispoint siden årets start.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede ned med 1 basispunkt til 3,45 pct., og også her holder niveauet torsdag morgen i Tokyo.

Dermed ligger den og svæver tæt på årets laveste niveau på 3,42 pct. efter at være faldet med næsten 80 punkter siden nytår.

- Statsrenterne har overordnet set været på en faldende trend ... mere at gøre med den økonomiske nedlukning, fordi med nedlukningen i gang har de økonomiske data, vi har set indtil videre, afspejlet en svagere økonomi, siger Jim Barnes, investeringsdirektør med ansvar for fastforrentede værdipapirer hos Bryn Mawr Trust, til Reuters.

Nedlukningen var onsdag på sin 22. dag, hvilket dermed gør den til den næstlængste nogensinde, og kun overgået af de 35 dage i december 2018 og januar 2019 under præsident Trumps første embedsperiode.

Det vurderes, at hver uge med nedlukning koster 0,10-0,15 pct.point på den amerikanske økonomiske vækst.

Med til at øge interessen for sikkerhed i obligationer onsdag var også, at præsident Trump ifølge Reuters overvejer at indføre eksportkontrol på software og produkter fremstillet med amerikansk software til Kina. Det pressede også aktierne tilbage og investorerne mod rentepapirerne.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her