Uden de store nyheder på nøgletalsfronten var mandagens fokus på nye toldtrusler fra præsident Trump mod EU og mod Mexico, og det pressede renterne en smule i vejret.
Investorerne positionerede sig formentlig også lidt, inden der tirsdag offentliggøres vigtige forbrugerpristal for juni fulgt op af tal for producentpriserne onsdag.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 2 basispoint til 4,44 pct.
Tirsdag morgen er renten faldet til 4,43 pct. på T-bond. mar 2025kedet i Tokyo. Det er 1 basispoint under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede mandag op med 1 basispoint til 3,90 pct., hvilket også er niveauet i Tokyo tirsdag morgen.
- Markedet bliver bare overtræt af al denne snak om toldsatser. Det ser ud til at blive mere og mere forsinket, siger Tom di Galoma, der er rentechef hos Mischler Financial, til Reuters.
Tirsdagens vigtige opgørelse over forbrugerpriserne ventes at vise en stigning på månedsbasis på 0,3 pct. mod 0,1 pct. i maj, hvilket kunne være udtryk for toldinflation.
Netop forventningen om, at øgede toldsatser vil presse priserne op, har holdt Federal Reserve og centralbankchef Jerome Powell fra at sænke renterne indtil nu i år, selv om USA´s præsident, Donald Trump, senest har krævet en nedsættelse på hele 3,00 pct.point.
Kevin Hassett, Donald Trumps tætteste økonomiske rådgiver, kritiserede mandag også Jerome Powell for at have taget "meget fejl" i forhold til toldens påvirkning af priserne, da de foregående måneder har vidnet om en mildere inflationsudvikling.
Den gentagne kritik, som også har inkluderet hårde ord om, hvordan Jerome Powell har styret økonomien i forbindelse med renoveringen af centralbankens hovedsæde i Washington, ses imidlertid også af nogle som et forsøg på at slippe af med centralbankchefen, inden hans embedsperiode faktisk udløber til næste år.
Og det presser renterne opad, især i den lange ende, selv om det er præcist det modsatte, præsidenten egentlig ønsker.
- Strategien for at få Federal Reserves chef til at træde tilbage har en effekt, og vi har set rentekurven blive stejlere, siger Mischler Financials Tom di Galoma også til Reuters.
- Der sker noget. De ser ud til at ville tage fat på Federal Reserve tidligere, snarere end senere, fortsætter han.
Hvis investorerne ser en risiko for, at centralbankens uafhængighed indskrænkes, vil de typisk sælge ud af særligt de lange statsobligationer, da risikoen her er størst.
Det vil alt andet lige presse obligationskurserne ned og i sin tur de effektive renter op.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her