07. maj 2025 kl. 06:32
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Solidt salg af nye statslån og risk-off press...

Uden vigtige nøgletal i kalenderen tirsdag faldt de amerikanske markedsrenter tilbage, da investorerne søgte lidt ly for ny toldbekymring og kursfald i aktiemarkedet.

Investorerne var også afventende, da den amerikanske centralbank tirsdag indledte årets rentemøde, selv om der ikke ventes nogen bevægelse i pengepolitikken, når mødet afsluttes onsdag aften.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 5 basispoint til 4,30 pct.

Onsdag morgen er renten 4,31 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo. Det er 1 basispoint mere end da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente satte sig med 5 basispunkter til 3,79 pct. Onsdag morgen er renten 3,80 pct. i Tokyo.

- Der har været afholdt en god tiårig auktion, som presser renterne ned. Samtidig er der også lidt risk-off. Og så er der jo rentemeldingen onsdag, forklarer Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Handelen med rentefutures indikerede tirsdag alene en sandsynlighed på 2 pct. for en lempelse af renten onsdag. 94 ud af 94 analytikere og økonomer regner ifølge Bloomberg News også med en uændret rente, som siden december har ligget i 4,25-4,50 pct.

Det amerikanske finansministerium solgte tirsdag også tiårige amerikanske statslån for 42 mia. dollar, og den auktion gik godt, da efterspørgslen bød kurserne op i et niveau, så renten endte lidt end i markedet kort forinden.

- I det overordnede billede er det dog godt, at der er lidt appetit på amerikanske statsobligationer igen, kommenterer Danske Banks Lars Skovgaard Andersen med henvisning til, at den tiårige rente for tre-fire uger siden steg med 0,50 pct.point på fem handelsdage, fordi investorerne solgte ud af "alt amerikansk" - aktierne i USA, dollaren og de ellers sikre amerikanske statsobligationer - på grund af den store politiske usikkerhed omkring præsident Trumps toldkrig.

Udlandet tegnede sig dog kun for 71,2 pct. af købene denne tirsdag mod 87,9 pct. i en tilsvarende auktion over tiårige obligationer i april.

Onsdag skal der igen sælges nye statslån, når obligationer for 25 mia. dollar med 30 års løbetid kommer under hammeren.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her