Stærkere en ventede nøgletal, i særdeleshed detailsalget i september, sendte tirsdag de amerikanske markedsrenter yderligere i vejret, da investorerne indregnede, at inflationen vil tage længere tid at få ned, ligesom væddemålene på, at den amerikanske centralbank igen vil hæve sin toneangivende rente, blev øget.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med hele 13 basispoint til 4,84 pct.
Onsdag morgen er renten på den tiårige T-bond fortsat 4,84 pct. på markedet i Tokyo. Det er 2 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.
Den tiårige rente steg fra sin bund omkring 4,70 pct., mens den ramte en top i 4,86 pct. Med udviklingen tirsdag endte den lange rente ikke kun i årets højeste, men også i sit højeste siden 2007 - før finanskrisen.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente blev løftet med 11 basispunkter til 5,21 pct. Det højeste leje for den korte rente siden 2006.
Onsdag morgen forrentes den toårige T-bond med 5,20 pct. på markedet i Tokyo.
Den korte rente er meget følsom over for forventningerne til den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, rente, og de blev ligeledes sendt opad tirsdag, da handelen med rentefutures nu indikerer en rentetop i denne stramningscyklus til januar i 5,48 pct. mod 5,43 pct. mandag. Renten ligger lige nu i intervallet 5,25-5,50 pct.
- Dette marked har en ret stærk negativ indstilling og momentum lige nu. Det holder potentielle købere ude af markedet, siger Kim Rupert, direktør hos Action Economics, til Reuters.
- Hovedfaktoren er potentialet for flere renteforhøjelser fra Federal Reserve samt det faktum, at økonomien stadig er meget stærkere end ventet. Så det tyder på, at inflationen ikke vil falde så hurtigt, som alle havde håbet.
Tirsdagens vigtigste nøgletal var detailsalget for september, som steg med hele 0,7 pct. på månedsbasis mod ventede 0,3 pct. og mod 0,6 pct. i august.
Samtidig steg industriproduktionen med 0,3 pct. i forhold til august og sammenlignet med senest 0,4 pct., men her var ifølge Bloomberg news ventet et uændret niveau.
Markedet indregnede tirsdag en sandsynlighed på omtrent 60 pct. for et renteløft inden udgangen af januar mod omkring 37 pct. mandag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her