Det var egentlig en rolig tirsdag på det amerikanske obligationsmarked, hvor de korte renter dog tikkede let op efter en skuffende auktion over nye statslån, mens de lange renter blev holdt nede af en advarsel om ikke at satse på yderligere rentestigninger.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt marginalt til 4,47 pct., hvilket også var renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.
Onsdag morgen er den tiårige rente fortsat 4,47 pct. på børsen i Tokyo.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente stige med 2 basispunkter til 4,02 pct.
- Stressen i obligationsmarkedet synes at være forsvundet for nu, konstaterer investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.
- Tirsdag har der været den auktion, som forløb lidt dårligt, hvilket kan presse de kortere renter lidt. Samtidig har BNP Exane Paribas i en analyse peget på, at de investorer, som spekulerer i yderligere stigende lange renter, kan risikere at blive kørt over. Det kan være baggrunden for at de lange renter holdes nede tirsdag.
I en analyse tirsdag advarede BNP Exane Paribas´ rentestrateg Guneet Dhingra om, at de lange renter, især helt ude i den 30-årige ende, allerede har indregnet en yderligere forringelse af de amerikanske statsfinanser, og derfor er der risiko for rentefald, og altså kursstigninger, hvis kommende auktioner over nye obligationer går godt, eller hvis der kommer bedre nyheder fra finanspolitisk hold.
Det amerikanske finansministerium solgte netop tirsdag treårige statsobligationer for 58 mia. dollar, men den auktion udviklede sig imidlertid med en relativt ringe efterspørgsel. Obligationerne blev nemlig ikke budt særligt højt op, og derfor blev de afhændet til investorerne med en rente på 3,972 pct. mod 3,968 pct. i markedet lige inden. Renter og kurser bevæger sig for obligationer modsat af hinanden.
Tirsdagens ringe appetit på de amerikanske statslån er samtidig muligvis et negativt forvarsel for yderligere auktioner i denne uge, da finansministeriet onsdag skal sælge tiårige statsobligationer for 39 mia. dollar og for 22 mia. dollar i 30-årige lån.
Markedet var tirsdag dog lidt på sidelinjen, da der onsdag og torsdag kommer vigtige inflationstal i form af udviklingen af henholdsvis forbrugerpriserne og producentpriserne i maj. Her ventes ifølge Bloomberg News tiltagende forbrugerpriser med en årsvækst på 2,4 pct. mod 2,3 pct. i april, mens den samme bevægelse ses for producentpriserne til 2,6 pct. fra 2,4 pct.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her