02. jun. 2025 kl. 06:32
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Sving og svaj i de amerikanske renter i Kr. h...

De finansielle markeder i store dele af verden har været åbne, mens de danske markeder var lukket for Kr. himmelfartsferien.

Onsdag steg de amerikanske toneangivende renter trods en ellers pæn appetit på nye femårige obligationer. Men torsdag var der andre boller på suppen efter bedre end ventede data for den økonomiske vækst i første kvartal, der indeholdt en opjustering af de præliminære relativt ringe væksttal.

Samtidig blokerede en domstol for den amerikanske præsident Donald Trumps "befrielsesdags"-toldsatser, hvilket torsdag sendte et rekyl gennem de finansielle markeder med faldende renter, styrket dollar og stigende aktiekurser til følge.

Det sendte den tiårige rente ned fra 4,54 pct. til 4,42 pct., og fredag fortsatte rentefaldet efter en lille forbedring i forbrugertilliden, der pressede den tiårige rente ned til 4,40 pct. inden weekenden.

Det skete på trods af, at en appeldomstol fredag afgjorde, at Trumps toldsatser står ved magt, indtil domstolen selv har set på, om den er enig i den første afgørelse, der blokerede for tolden.

Mandag morgen åbner de tiårige rente den nye måned med en rente på 4,41 pct. på T-bond markedet i Tokyo.

Det er omkring 8 basispoint mindre end ved dansk lukketid onsdag inden Kr. himmelfart, hvor renten lå i lige knap 4,50 pct.

Den toårige T-bondrente har fulgt samme skabelon med en afslutning inden Kr. himmelfart på 3,99 pct., inden den korte rente toppede i 4,05 pct. i den tidlige handel i Asien Kr. himmelfartsdag, hvorefter renten siden gled ned til 3,94 pct. sent torsdag og fortsatte ned til 3,88 pct. inden weekenden.

Mandag morgen åbner den toårige rente juni måned med en rente på 4,89 pct. på T-bond markedet i Tokyo.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her