13. maj 2024 kl. 06:32
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Sving og svaj i renterne under Kr. himmelfart...

De amerikanske statsrenter har svinget en del under Kr. himmelfartsferien, hvor det amerikanske marked har været i fuldt sving.

Torsdag steg den toneangivende tiårige T-bond-rente først til 4,52 pct., men da data for nye ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse viste sig højere end ventet, faldt renten igen til 4,45 pct., der også var torsdagens slutniveau.

Fredag var øjnene rettet mod de amerikanske forbrugertillidsdata, der viste en stor stigning i inflationsforventningerne.

Det sendte den tiårige rente tilbage til 4,50 pct., som holdt til lukketid forud for weekenden.

Mandag morgen er renten på den tiårige T-bond 4,50 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er lidt højere, end da det danske marked lukkede onsdag før Kr. himmelfartsdag.

En tilsvarende udvikling har der været for den toårige T-bond-rente, der torsdag toppede i 4,85 pct. for derefter at falde til 4,81 pct.

Fredag var presset igen vendt til opadgående retning, og den toårige renten endte i 4,87 pct.

Mandag morgen forrentes den toårige T-bond med 4,86 pct. på markedet i Tokyo.

Forude venter de vigtige amerikanske inflationsdata, idet tal for både forbrugerpriser og kerneforbrugerpriser offentliggøres onsdag.

Samtidig kommer der data for detailsalget, der er det tungeste enkeltelement i den amerikanske BNP-opgørelse.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her