21. nov. 2023 kl. 13:57
159 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/tendens: Detailselskaber i fokus i ventet lettere neg...

En række store amerikanske detailkæder har aflagt regnskab op til børsåbningen i USA tirsdag, hvilket har givet pæne udsving i pågældende selskabers aktier i formarkedet.

Overordnet på indeksniveau er udsvingene dog begrænsede - men lettere negativ. Futuren for det brede S&P 500-indeks ligger 0,1 pct. lavere, efter at det mandag startede ugen med et plus på 0,7 pct. til det højeste niveau i tre måneder.

Dow Jones-futuren og futuren for Nasdaq-100 ligger ligeledes ca. 0,1 pct. lavere.

I løbet af morgenen på den amerikanske østkyst er der kommet regnskaber fra en række selskaber inden for detailhandel - herunder fra Dick´s Sporting Goods, Kohl´s og Lowe´s.

SPORTSBUTIKKÆDE OPJUSTERER

Dick´s Sporting Goods, der er en amerikansk kæde af sportsbutikker, stiger over 8 pct. i det amerikanske formarked oven på sit kvartalsregnskab med tilhørende opjustering.

For hele regnskabsåret, der slutter med udgangen af januar, venter sportskæden nu et justeret overskud per aktie på 12-12,60 dollar mod tidligere 11,50-12,30 dollar.

Varehuskæde Kohl´s falder derimod 1,8 pct. i formarkedet oven på sit regnskab for tredje kvartal, der atter viser tilbagegang på toplinjen.

Salget i butikker, der har været åbne i mindst et år, faldt 5,5 pct. mod et ventet dyk på 3,5 pct. blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

Det er ifølge nyhedsbureauet syvende kvartal på stribe, at salget i butikker, der har været åbne i mindst et år, viser tilbagegang.

Tøjkæde Burlington Stores stiger derimod over 12 pct. i formarkedet i kølvandet af sit regnskab for tredje kvartal.

Det er nogenlunde på niveau med forventningerne, men viser mere end en fordobling af bundlinjen til 0,98 dollar per aktie fra 0,43 dollar i samme periode året før.

Omsætningen steg 12 pct. til 2,29 mia. dollar.

NEDJUSTERING FRA BYGGEMARKEDSKÆDE

Byggemarkedsselskab Lowe´s nedjusterer i sit regnskab atter forventningerne med henvisning til et fald i salget af gør-det-selv-artikler.

På aktiemarkedet blive nedjusteringen taget ilde op af investorerne, der sender aktien 6,1 pct. lavere i tirsdagens formarked.

Elektronikkæde Best Buy dæmper salgsforventningerne til regnskabsåret 2023/24 efter et tredje kvartal, der viser vigende omsætning, men større indtjening end ventet.

Aktien falder 2,2 pct. i det amerikanske formarked.

Tøjkæden Abercrombie & Fitch opjusterer salgsforventningerne i sit regnskab for tredje kvartal, hvor indtjeningen også overrasker positivt.

Aktien falder ikke desto mindre 4,5 pct. i formarkedet.

Dagens største regnskab må investorerne vente på til efter børslukketid, når Nvidia, som er verdens mest værdifulde chipproducent, kommer med kvartalstal.

I formarkedet ligger Nvidia 0,3 pct. lavere.

Investorerne vil tirsdag også have fokus på referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank. Det offentliggøres kl. 20 dansk tid.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her