23. maj 2024 kl. 14:11
68 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/tendens: Festdag i vente for Nvidia og andre AI-relat...

Der er stigninger i vente fra børsåbningen i New York torsdag, hvor teknologiaktierne ventes at føre an, efter at chipgiganten Nvidia onsdag efter børslukketid formåede at overgå de skyhøje forventninger hos analytikerne - og ikke mindst investorerne.

Futuren for det teknologitunge Nasdaq 100-indeks ligger halvanden times tid før åbningen 1,1 pct. højere, mens futuren for det brede S&P 500-indeks stiger 0,7 pct. Dow Jones-futuren stiger mere beherskede 0,1 pct.

Onsdag faldt de tre indeks 0,2-0,5 pct. op til regnskabet fra Nvidia, der blev annonceret umiddelbart efter børslukketid i USA - og det skuffede ikke, tværtimod.

Nvidia, der er førende inden for AI-chips, stieger i formarkedet med 7 pct. og er dermed brudt igennem kursen på 1000 dollar for første gang nogensinde.

Stigningen svarer ifølge Reuters til ca. 155 mia. dollar i ekstra markedsværdi - i danske kroner betyder det med andre ord, at Nvidia blot på en enkelt dag er blevet ca. 1065 milliarder kroner mere værd !!

Regnskabet bød på solide tal for første kvartal, en opløftende prognose for andet kvartal og desuden meldingen om et aktiesplit, hvor en aktie bliver til 10.

- Nvidias indtjening understøttede vores forventninger om, at AI-rallyet har masser af plads at løbe på ... Vi er fortsat positive over for AI-tendensen og fastholder vores præference for "big tech" i betragtning af de fordelagtige markedspositioner, siger Mark Haefele, investeringschef hos UBS Global Wealth Management, til Reuters.

Nvidia regner i sit andet kvartal med at sælge for 28,00 mia. dollar, plus-minus 2 pct., mens analytikernes estimater forud ifølge Bloomberg News lød på 26,80 mia. dollar.

Dermed er der lagt op til en solid vækst, da Nvidia i første kvartal realiserede en omsætning 26,04 mia. dollar - en stigning på hele 260 pct. sammenlignet med samme kvartal året forinden og et godt stykke højere end analytikernes forventninger.

Driftsoverskuddet landede på 18,06 mia. dollar mod 3,05 mia. dollar et år tidligere. Her var ventet 16,46 mia. dollar.

De positive meldinger smitter også af på andre selskaber i chipsektoren, herunder på Advanced Micro Devices, Micron Technology, Broadcom, og Arm Holdings, som i formarkedet stiger mellem 2,1 og 3,7 pct.

Der er også udsigt til et pænt kursplus til Dupont de Nemours, som har besluttet at splitte selskabet op i tre selvstændige børsnoterede forretninger. Samtidig træder topchef Ed Breen tilbage den 1. juni.

Dupont vil efter planen udskille sin elektronikforretning, som blandt andet producerer materialer til halvledersektoren, og sin vandforretning, der blandt andet gør sig inden for filtrering, fra den nuværende koncern, som vil fortsætte med en mere fokuseret forretning på industri, biofarma og medico-udstyr.

- Dette er en ekstraordinær mulighed for at levere langsigtet, vedvarende værdi til aktionærerne gennem skabelsen af tre stærke, brancheførende selskaber, udtaler Ed Breen, som i øvrigt forlader topchefstillingen for i stedet at blive formand for bestyrelsen.

Opsplitningen ventes at ske inden for de næste 18-24 måneder.

I formarkedet stiger Dupont-aktien 5,5 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
06. maj 2024 kl. 12:00

Tabte aktiemarkedet pusten?

Tabte aktiemarkedet pusten?
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her