09. okt. 2025 kl. 14:12
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/tendens: Forsigtigt positiv stemning - venter på Powell

Mens de amerikanske aktiehandlere afventer dagens mange taler fra topfolk i den amerikanske centralbank og eventuelle signaler om om renteudsigterne, tegner der sig et svagt positivt billede af stemningen frem mod åbningen af børserne i New York.

I handlen med futures for de tre store amerikanske aktieindeks frem mod handelsstart ses et marginalt med plus til Dow Jones-futuren og til S&P 500-futuren, men Nasdaq-futuren falder lige så marginalt.

Dermed kan muligheden for fortsatte indeksrekordern i den amerikanske aktiehandel ikke udelukkes.

Onsdag steg det brede S&P 500-indeks 0,6 pct. og sikrede sig årets 33. rekord i 6753,72 indekspoint. Nasdaq blev løftet 1,1 pct. og sluttede dermed i lukketop nummer 32 i 2025 i 23.043,38 point. Dow Jones satte sig derimod marginalt.

MANGE FED-TALER

Torsdag kort før handelsstart taler en længere række topfolk fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og især kommentarer fra bankens førstemand, Jerome Powell er i finansmarkedets søgelys.

Spørgsmålet er, om banken har blikket rettet mod hindring af øget inflation eller mod beskyttelse af arbejdsmarkedet. Prisstabilitet og sikring af beskæftigelsen er det dobbelte mandat, som Federal Reserve er sat i verden for at varetage.

Hvis markedet læser en høgeagtig tilgang - som prioriterer bekæmpelse af inflation ved hjælp af en stram pengepolitik - ind i referatet, kan deT belaste aktiemarkedet, som ellers har vist sig stærk i en sæsonmæssig svag periode delvist på Grund af forventninger om lavere renter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også topnavne som Bowman, Kashkari, Barr og Goolsbee er på talerstolen torsdag.

Til gengæld på markedsdeltagerne spejde forgæves efter torsdagens klassiske nøgletalsbegivenhed - antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge - som regnes for en af indikatorerne for udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked.

Men nøgletallet udebliver som konsekvens af nedlukningen af store dele af det amerikanske statsapparat - herunder statistikkontorene - i fravær af fortsat politisk uenighed i Washington om en budgetaftale.

NVIDA I PLUS SOM ENESTE AF DE SYV STORE

På selskabsplan ses i formarkedet et plus til indekstunge Nvidia på 1,7 pct.

Chipgiganten at fået positivt nyt fra to kanter: Regeringen har ifølge Bloomberg News godkendt eksport af selskabets chip for mange milliarder dollar til de Forenede Arabiske Emirater, og dertil har finanshuset Cantor Fitzgerald hævet sit kursmål for aktien til 300 dollar fra 240 dollar.

For de øvrige seks selskaber i gruppen af "magnificent seven" er udviklingen negativ med fald på 0,1-1,4 pct. til Apple, Amazon, Meta, Tesla, Alphabet og Microsoft.

For Pepsico tegner handelsdagen positiv. Aktien stiger 0,5 pct. i formarkedet efter oplysningen om en stærkere end ventet salgsvækst i tredje kvartal, efter at selskabets amerikanske drikkevaredivision har vist tegn på en vending.

Ud over drikkevarer står Pepsi også bag blandt andet Gatorade, Lipton, flere morgenmadsprodukter og snacks.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her