Et stærkt regnskab fra chipproducenten Micron er torsdag med til at løfte stemningen omkring sektoren. Det trækker op i aktier som AMD og Broadcom og ikke mindst Nvidia, der står til at udbygge sin kursrekord fra onsdag.
Forsigtig optimisme hersker i formarkedet torsdag, hvor situationen i Mellemøsten med våbenhvile mellem Iran og Israel fortsat er i fokus. For nuværende lader våbenhvilen til at holde, hvilket løfter humøret.
Onsdag satte det mindre teknologiindeks Nasdaq 100 rekord efter en god dag på børsen for Nvidia, og torsdag står udviklingen til at fortsætte efter Microns regnskab i onsdagens eftermarked.
Futuren for Nasdaq 100-indekset stiger 0,4 pct. inden amerikansk handelsstart klokken 15.30. S&P 500- og Dow Jones-futures stiger henholdsvis 0,3 og 0,2 pct.
Onsdag faldt S&P 500-indekset marginalt, og Dow Jones bakkede 0,3 pct. Omvendt gik det teknologitunge Nasdaq-indeks frem med 0,3 pct. til 19.973,55, og indekset nærmer sig således rekorden fra 16. december 2024 i 20.173,89.
TRUMPS HETZ MOD POWELL FORTSÆTTER
Formanden for USA´s centralbank, Jerome Powell, slog tirsdag og onsdag fast for Kongressen, at Federal Reserve er i en god position med sin pengepolitik. Derfor har centralbanken tid til at se, hvilke effekter den amerikanske toldpolitik får for økonomien og særligt inflationen, før renten vil blive sænket.
Jerome Powell har i længere tid og i eksponentielt stigende grad i juni været under beskydning fra USA´s præsident, Donald Trump, der kræver store rentenedsættelser. I løbet af juni har præsidenten krævet nedsættelser på først 100 basispoint og senest 300 basispoint. Renten er i øjeblikket 4,25-4,50 pct.
Onsdag kritiserede Donald Trump centralbankformanden ved Nato-mødet i Haag, hvor Jerome Powell blev beskrevet som "forfærdelig", og torsdag beretter avisen Wall Street Journal, at præsidenten vil offentliggøre en afløser til Jerome Powell i september eller oktober, før formandens embedsperiode udløber i 2026.
Det skal ifølge Reuters underminere Jerome Powell og kan samtidig påvirke Federal Reserves selvstændighed.
MICRON MED STÆRKE TAL OG PROGNOSE
Producenten af digital hukommelse Micron oplevede god efterspørgsel på området for kunstig intelligens i tredje kvartal. Det trækker ikke bare op i Micron, men hele sektoren torsdag.
Efterspørgslen gjorde godt for salget i perioden, der endte på 9,3 mia. dollar mod konsensus i markedet på 8,9 mia. dollar.
Også prognosen for fjerde kvartal er bedre, end analytikerne sigtede efter. I regnskabsårets sidste tre måneder ventes en omsætning i niveauet 10,4-11,0 mia. dollar - et godt stykke over konsensus på 9,9 mia. dollar blandt analytikerne.
Regnskabet høster roser fra flere analytikere. Fra JPMorgan lyder vurderingen, at der er tale om stærke resultater med en forbedret efterspørgsel og en gunstig prisudvikling, skriver analytiker Harlan Sur ifølge Bloomberg News. Han hæfter sig samtidig ved, at Microns andel af markedet for højhukommelseschips er vokset over forventning.
Micron går 2,1 pct. frem i formarkedet og trækker sektoren med sig op. Broadcom vinder 1,0 pct., AMD stiger 2,7 pct., og Nvidia lægger an til endnu en dag i rekord med en stigning på 1,3 pct.
GENERAL MILLS ROSES FOR FORVENTNINGER
General Mills, der blandt andet står bag Cheerios, har fået rosende ord med på vejen fra RBC efter sit regnskab og særligt forventningerne til 2025/26.
Regnskabet, der blev offentliggjort onsdag, var ellers til den svage side, da forbrugerne ifølge selskabet er blevet mere "værdisøgende".
I det nye regnskabsår venter General Mills en organisk salgsvækst på minus 1 til plus 1 pct. Midtpunktet stemmer overens med konsensus ifølge Bloomberg News. Imens ses det justerede resultat per aktie vige 10-15 pct. mod en forventning om minus 5.
Alligevel finder børshuset RBC prognosen for den justerede indtjening per aktie opløftende - blandt andet fordi General Mills anerkender, at priserne skal sænkes for at nå forbrugerne.
Aktien stiger 0,6 pct. i formarkedet efter et dyk på 5,1 pct. onsdag.
Efter børslukning skal sportstøjsproducenten Nike til eksamen med sit regnskab for fjerde kvartal.
Selskabet har døjet med bugnende lagre, truslen om amerikansk told og et svært kinesisk marked. Investorerne vil derfor søge nyt om udviklingen på de områder.
Nike stiger 0,4 pct. i formarkedet.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her