De amerikanske aktiehandlere er torsdag med på den positive bølge, som slog an i onsdagens aktiehandel i New York, og som efterhånden er nået kloden rundt via markederne først i Asien og siden i Europa.
Handel med futures for de tre store amerikanske aktieindeks peger mod en positiv amerikansk handelsstart torsdag eftermiddag dansk tid med plusser på 0,2-0,6 pct. Onsdag vandt det brede S&P 500-indeks 0,4 pct., de tungeste aktiers Dow Jones-indeks satte sig marginalt, mens det teknologidominerede Nasdaq-indeks gik 0,7 pct. frem.
KUNSTIG INTELLIGENS ER KONGE
Dagens tema synes at være AI-relaterede aktier efter en stærk opdatering fra verdens største producent af avancerede chips, TSCM.
Det taiwanske selskab hævede sin omsætningsprognose for hele året på baggrund af positive udsigter for investering i kunstig intelligens. Og hollandske ASML, som er europæisk gigant inden for udstyr til fremstilling af computerchips, kunne allerede onsdag oplyse, at tilbagegangen for bestillinger ikke er nær så slem som frygtet, og det skabte glæde i den tidlige handel på børsen i Amsterdam.
Derudover har en aftale om datacenter for 40 mia. dollar mellem kapitalforvalteren Blackrock og Nvidia bidraget til at styrke forhåbningerne til fremtiden for kunstig intelligens.
I torsdagens amerikanske formarked giver udviklingen anledning til et løft for chip-aktier i Nvidia på 1,3 pct. for Micron Technology på 3,8 pct. og for Broadcom på 1,6 pct.
Mere generelt er også udsigten til en snarlig rentenedsættelse efter rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sidst i oktober med til at styrke markedets forventninger.
PARTNERSKAB OM PLATFORM
Blandt dagens mere konkrete nyheder er også oplysninger fra de to softwareudviklere Snowflake og Palantir om, at de er gået sammen i et partnerskab, hvor de får mulighed for at trække på hinandens færdigheder inden for kunstig intelligens.
Som led i samarbejdet vil Snowflakes platform AI Data Cloud blive integreret med Palantirs platforme Foundry og Artificial Intelligence Platform, skriver Snowflake i en meddelelse.
Snowflake stiger 6,3 pct., og Palantir øger 1,2 pct. i formarkedet efter nyheden.
BEDRE BANKER
I finansverden har US Bancorp lagt sig i slipstrømmen af banker med gode regnskabspræstationer i tredje kvartal.
Onsdagens regnskab fra banken viser indtægter for 7,33 mia. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 7,17 mia. dollar.
Indtjeningen per aktie på 1,22 dollar er også bedre end ventet. Her lød konsensus på 1,12 dollar.
I formarkedet stiger aktien i US Bancorp 1,8 pct.
Også BNY Mellon har overrasket positivt på både omsætning og indtjening i regnskabet for tredje kvartal. Men reaktionen er ikke prangende, efter at solide bankregnskaber i forvejen har givet anledning til pæne kursstigninger til bankaktierne de seneste dage. Aktien i storbanken ligger 0,5 pct. lavere i formarkedet.
Softwareudvikleren Salesforce har ved et investorarrangement estimeret tocifret salgsvækst, og det tages godt imod i formarkedet, hvor aktien stiger 5,9 pct. Omsætningen ventes i 2030 at nå 60 mia. dollar.
TVIVL OM TESLA
Franske BNP Paribas Exane ser ikke det store lys i aktiecasen i den amerikanske elbilproducent Tesla, som indledes med den negative anbefaling "underperform" grundet bekymring over værdisætningen. Men aktien løftes 0,3 pct. i formarkedet.
Hewlett Packard Enterprise falder med 9,5 i formarkedet, efter at it-konsulentselskabet har varslet et årligt overskud og en omsætning, der ligger under Wall Streets forventninger.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her